Regeringen vil forkorte praktikperioden for udenlandske landbrugspraktikanter med en tredjedel. Derved skæres den mest afgørende del af uddannelsen, mener Landbrug & Fødevarer.
Regeringens udspil om rekruttering af international arbejdskraft er et fejlskud på de områder, der specielt berører landbruget.
Det siger Landbrug & Fødevarer, som mener, at det er et stort svigt af både de udenlandske praktikanter og deres praktikværter, når regeringen vil afkorte praktikopholdet fra 18 til 12 måneder.
Ændringen rammer først og fremmest de ca. 1.100 ukrainske landbrugspraktikanter, som hvert år får opholdstilladelse i Danmark. De mister, hvis regeringens planer bliver virkelighed, det sidste halve år af deres praktikophold - den periode, hvor de for alvor kvalificerer sig. Det er alt andet lige et forkert signal at sende netop nu, hvor Ukraine på alle niveauer har brug for opbakning, mener Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer:
»Det er virkelig dårlig timing og et mærkværdigt signal at sende til Ukraine.«
Del af landbrugskulturen
Martin Merrild, der selv har været på flere praktikophold i udlandet i sin grønne ungdom, betegner samtidig praktikantordningen som »en indgroet del af dansk landbrugskultur«:
»Dét, at vi selv rejser ud, og at andre unge kommer hertil, har været en del af dansk landbrug i mange, mange år. Den vidensudveksling, der foregår ad den vej, har været en kilde til udvikling i mange lande og også her hjemme.«
Martin Merrild understreger samtidig, at regeringen begrænser sin egen vækstdagsorden ved at blande sig i landmændenes valg af arbejdskraft.
Danskerne vil ikke
Regeringen vil også stramme reglerne, så det ikke længere bliver muligt at hente fodermestre og driftsledere fra tredjelande uden for EU som f.eks. Ukraine.
Ifølge beskæftigelsesminster Mette Frederiksen »bør« den danske arbejdsstyrke i det hele taget selv kunne løse arbejdsopgaverne i landbruget.
Men så enkelt er det bestemt ikke, mener Ib W. Jensen, specialafgrødeproducent og formand for Fyns Familielandbrug.
»Mine udenlandske medarbejdere udfører det arbejde i jordbærmarken, som danskerne ikke vil udføre. Og man skal jo være opmærksom på, at der er en dansk elektriker, en dansk tømrer og et dansk regnskabskontor, der er afhængige af, at det arbejde i marken bliver udført,« siger Ib W. Jensen.
»Sidste år kunne jeg ikke få de 20 øre mere for mine asier, der skulle til, for at det kunne svare sig. Derfor måtte jeg sige farvel til tre-fire udenlandske medarbejdere. Det kan godt være, der er nogen, der klapper i hænderne ad det. Men det betød jo samtidig, at fragtmanden ikke kom til mit kølerum for at hente asierne, at sælgeren ikke fik sin avance, og at jeg ikke betalte så meget til regnskabskontoret for mine regnskaber. Udenlandske medarbejdere er et stort aktiv ikke bare for landbruget men for Danmark,« siger Ib W. Jensen.
»Synd for praktikanterne«
I Nørre Aaby på Fyn vil mælkeproducent Bjarne Damsted heller ikke høre tale om, at nogen taber på, at landbruget beskæftiger udenlandsk arbejdskraft.
Han beskæftiger p.t. selv tre thailandske landbrugspraktikanter og beklager på deres vegne udsigten til, at praktikperioden måske kortes ned.
»Jeg synes, det er synd for mine thailandske praktikanter, hvis de kun må være her et år fremover. Det sidste halve år i praktikperioden betyder rigtig meget, de er blevet meget dygtigere både til det praktiske og til sprog, og de får ansvar for mere. Det er alt sammen noget, de kan bruge, når de vender hjem til Thailand. Og de får også mere bonus for deres rejseomkostninger ved et længere forløb,« siger Bjarne Damsted.
Heller ikke han kan genkende det billede, som bl.a. 3F har tegnet af, at praktikordningen er »misbrug af billig arbejdskraft«.
»Der vil selvfølgelig altid være brodne kar, men der er hyppig stikprøvekontrol med forholdene. Hvis nogen ikke har det godt, bliver det opdaget, og der blive taget hånd om det,« siger han.
