Ingolf Vinding har haft kødkvæg af Limousine-racen siden 1984, men nu er det slut. I stedet vil han producere sortbrogede slagtekalve, og produktionen er allerede begyndt ...
Det har da også været en svær beslutning. Men jeg læste om en konsulent i avisen, der sagde, at hvis produktionen ikke gav overskud, var det ikke et rigtigt landbrug. Og jeg vil have et rigtigt landbrug. Jeg vil ikke risikere, at skat står her en dag og kræver penge tilbage.
Forskellen i afregningen mellem høj kvalitet og lidt dårligere kvalitet er for lille. Vores limousiner klassificerede højt, men forskellen på klasserne er ikke ret stor. Samtidig er priserne på foder steget, og når jeg regnede på det, kunne jeg ikke se, at det ville give overskud i fremtiden.
Jeg har fået lavet en beregning der viser, at det vil være udmærket for os at lave slagtekalve. Vi har hele produktionsapparatet og skal kun investere i nogle kalvehytter. Desuden er priserne på kalve meget lave i øjeblikket, og jeg er vant til at fede dyr til slagtning.
Det har jeg faktisk. Da jeg var en stor knægt, gik jeg rundt til naboerne og købte kalve op, som jeg fedede. Min far hentede dem for mig, for jeg havde jo ikke kørekort, men jeg tror, han syntes, det var sjovt.
Det er jeg ret sikker på. Egentlig bliver jeg gladere og gladere for at have kalvene. De bliver hurtigere tamme end limousinekalvene, som går hos koen, til de er seks måneder. De er jo næsten vilde, når de bliver fravænnet. Fedekalvene vænner sig hurtigt til, at der kommer en og fodrer dem.
Nej, vi skal da have et par stykker, der græsser foran stuehuset. Jeg skulle jo også gerne kunne blive ved at være med i erfagruppen, for vi får sådan noget godt kage til møderne og tager på nogle gode ture.
