Mange såede hvede inden frist

Der var sået cirka 120.000 hektar hvede 7. september, og det kan erstatte 24.000 hektar efterafgrøder.

Såmaskinerne har kørt, så støvet stod til alle sider, for at få vinterhveden tidligt i jorden. Og det har båret frugt.

Ifølge en rundspørge til 12 planteavlskonsulenter, som LandbrugsAvisen har foretaget, var 2 til 35 procent af hveden sået 7. september. Det svarer i gennemsnit til 20 procent eller cirka 120.000 hektar.

Da fem hektar tidligt sået hvede kan gøre det ud for en hektar efterafgrøder, kan den tidligt såede hvede erstatte 24.000 hektar efterafgrøder.

Det svarer til 10 procent af de lovpligtige efterafgrøder, der udgør i omegnen af 240.000 hektar.

Klart mere end normalt

Troels Toft, chefkonsulent for planteavl i Patriotisk Selskab, mener, at mange har skyndt sig for at få hveden i jorden og slippe for lidt efterafgrøder.

»Så meget plejer der ikke at være sået 7. september. Det har helt klart fået folk tidligere i gang og rykket såtidspunktet,« siger han og fortsætter med rynket pande:

»Men nogle steder vil det være at bede om problemer med lus eller lejesæd, så de holder igen,« siger han.

Han mener, at fem hektar hvede til en hektar efterafgrøder er dybt uretfærdigt.

»En veletableret hvede bruger meget mere kvælstof end en dårligt etableret olieræddike, og det virker, som om der har været en masse politiske mellemregninger med i spillet, da de lavede reglerne,« siger han.

For ringe kredit

Det er Lars Hvidtfeldt, viceformand for Landbrug & Fødevarer, helt enig i.

»Det ville være meget bedre for landbruget, hvis det hed en til 2,5, og at vi havde en senere dato, og det ville ikke skade miljøet, viser vores faglige undersøgelser,« tilføjer han.

Lars Hvidtfeldt mener, at interessen for at så tidligt viser, at der er et udtalt behov for alternativer til efterafgrøder. Alternativer, der er klogere og mere økonomiske for landbruget.

»Det er bare trist, at det skulle tage så mange år, før vi fik lov, selv om vi har haft den faglige viden,« siger han.

Han efterlyser, at der snarest kommer endnu flere alternativer til efterafgrøder. For eksempel tidlig såning af rug og triticale, minivådområder, nedmuldning af halm med mere.

»Den kamp fortsætter vi,« siger han.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle