Markskydning og bøvlede regler

Deltidslandsmøde: Forbuddet mod markskydning er noget af det, der kan få deltidslandmændenes blod i kog.

Fødevarestyrelsens opstramning af reglerne for markskydning er et af de politiske emner, som deltidslandmændene er meget optaget af, siger deltidsrepræsentant Jens Simonsen.

»Mange deltidslandmænd er kødkvægavlere, og forbuddet mod markskydninger er helt klart noget, man ikke kan se fornuften i, fordi det hverken er godt for dyrevelfærden eller for landmandens sikkerhed«.

»Det er naturligvis noget af det, vi kæmper for - at det forbud skal fjernes!«

Grønne krav

I det hele taget fylder frustrationerne over bøvl og uforståeligt bureaukrati hos deltidslandmændene som andre steder i landbruget.

Hos de mindre landmænd er det grønne krav om afgrødevariation fortsat et stort irritationsmoment ligesom kravet om, at dyrkede arealer skal slås senest 25. september.

Regler spærrer for natur

»Mange deltidslandmænd ønsker at lade naturen gro til glæde for dyrelivet og naturen«, siger Jens Simonsen.

Også landdistriktspolitikken er en mærkesag for deltidslandmændene.

»Mange deltidslandmænd kommer fra København og er flyttet på landet med en drøm om at blive små fødevareproducenter og være en aktiv del af lokalsamfundet. Det er vigtigt, at de kan komme i gang uden at skulle kæmpe med en masse bureaukrati«.

Andre politiske mærkesager er bondegårdsreglen og skatte- og dagpengeregler

På de indre linjer kæmper deltidslandmændene desuden for at overbevise fuldtidslandmænd om, at de skal lade 10 hektar blive ved tilkøbte ejendomme, når bygningerne sælges fra.

»Herved får fuldtidslandmanden en kollega, som ser gylle som guld i stedet for stinkende lort«, skriver Jens Simonsen i et deltidsbrev.

hac

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle