Massiv omlægning presser økopris ned

Mens konventionelle svine- og mælkeproducenter kan gå fortrøstningsfulde ind i 2020 med visheden om, at de gode tider med høje priser fortsætter en stund endnu, ser det anderledes sort ud for de økologiske planteavlere. I en nylig offentliggjort rapport fra Københavns Universitet konkluderer forskerne, at økonomien i økologisk planteavl står over for en markant forringelse i de kommende år.

»Som økonom har jeg svært ved at dele politikernes og økologernes optimistiske syn på fremtiden. Sandheden er jo, at de økologiske landmænd endnu ikke har mærket prisfaldet. De tørre tal tegner altså et noget pessimistisk billede«, siger økonom Jens-Martin Roikjer Bramsen fra Institut for Ressource og Fødevarerøkonomi (IFRO) på KU.

Udbud og efterspørgsel

I rapporten fra IFRO er det ikke landbrugets økonomer, men statens egne forskere, der har fundet de bekymrede miner frem, når de ser på høsten 2020 og frem. Ikke mindst set i lyset af den politiske, og dermed statslige, målsætning om at øge det økologiske areal.

Ifølge regeringens mål skal omkring 20 pct. af det danske landbrugsareal i 2030 være økologisk. Det svarer til et sted i omegnen af 500.000 hektar eller i runde tal dobbelt så meget som i dag. Det får forskerne bag rapporten til at undre sig over, hvor efterspørgslen skal komme fra, ikke mindst set i lyset af klimadagsordenen, der godt kan vise sig at være en forhindring for yderligere omlægning til økologi, lyder en af konklusionerne i rapporten.

Tilbage i 2017 var priserne på økologisk og konventionel foderbyg henholdsvis 241 kr. og 107 kr. pr. hkg. I 2019 er prisforskellen mellem økologisk og konventionel korn snævret gevaldigt ind, så økologisk foderbyg handles for 145 kr. og konventionelt byg til ca. 110 kr. pr. hkg. Årsagen til prisfaldet på økologisk korn er den bølge af omlægning til økologi, der er foregået i de sidste år. Frem til 2015 lå arealet nogenlunde fast på omkring 175.000 ha. Det tal nærmer sig hastigt 300.000 ha. og har vendt et årligt kornunderskud til et overskud og altså faldende priser.

»Hvis arealet fra det nuværende foderkornoverskud skal bruges til konsumkorn, så skal forbruget øges med 50 pct.«, pointerer Jens-Martin Roikjer Bramsen.

Ikke for mange økologer

I Økologisektionen i L&F kender man godt udfordringen med at få udbud og efterspørgsel til at hænge sammen. Formand Hans Erik Jørgensen skynder sig at slå fast, at de prismæssige udfordringer ikke er udtryk for, at der er for mange økologer.

»Vi skal bare blive bedre til at producere mere af det, der er efterspørgsel på«, siger Hans Erik Jørgensen og peger på økologiske græsfrø, sukkerroer, grøntsager og frugt samt økologisk protein til erstatning for soja.

»Generelt bliver der også importeret en del økologisk korn til både foder og konsum. Der ligger et stort potentiale i, at vi selv dyrker det herhjemme«, siger økologiformanden og advarer mod, at nytilkomne økologer lader sig skræmme væk af udsigten til lave priser på foderkorn.