Med fantomberegninger laver Aalborg Kommune tvangsindgreb mod landmænd

I Aalborg Kommune forsøger kommunen med forkerte nitrat-regnskaber at gennemføre tvangsindgreb på almindelig landbrugsjord. En tilgang, som L&F vurderer vil kunne ramme flere hundrede lodsejere i området med unødvendige dyrkningsrestriktioner, der koster samfundet millioner af kroner.

Det hele bunder i, at kommunen tilsidesætter data og værdier for udvaskning af nitrat, så den beregnede udvaskning er stærkt overdrevet i forhold til virkeligheden. Derfor har Landbrug & Fødevarer klaget over Aalborg Kommunes afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Målet er at få kommunen til at stoppe med brug af vildledende nitratværdier og få de uberettigede tvangsindgreb over for landmændene kendt ulovlige.

Når en kommune skal opgøre, om der er behov for en særlig indsats for at overholde grænseværdier for nitrat, ser man på hele det område, hvor grundvandet dannes. Staten laver en kortlægning af geologien og grundvandskemien i området. Såfremt områdets geologi gør, at nitrat ikke reduceres i undergrunden, risikerer man, at nitraten havner i vandværkernes boringer, og derfor karakteriseres området som nitratfølsomt (NFI).

Kommunen skal på baggrund af de kortlagte NFI-områder vurdere, om arealanvendelsen i området er problematisk. Det er her, at Aalborg Kommune forbryder sig mod helt almindelige og fagligt anerkendte principper.

Generelt gælder det, at når kommuner skal opgøre nitratudvaskningen for et givet område, tæller man den samlede påvirkning fra både landbrug, skov, natur og byarealer med. Kommunerne kan i opgørelsen gøre brug af modelberegninger eller på anden måde godtgøre nitratudvaskningen og sætte det i forhold til drikkevandskvalitetskravet på max 50 mg nitrat/l. Det fremgår af bemærkningerne til loven.

Den korrekte måde at lave modelberegningen på er, at kommunen vurderer udvaskningen for et landbrugsareal ud fra de nuværende sædskifter, jordbunds- og nedbørsforhold. Det er nødvendigt, at kommunen foretager en gennemsnitsbetragtning over flere år, da det er det samlede sædskifte over tid, som er relevant at vurdere. Det er både statens fremgangsmåde og den videnskabelige konsensus på området.

Ingen landbrugsforståelse

Aalborg Kommune laver også flerårige beregninger, men i stedet for at tage gennemsnittet udvælger kommunen mærkværdigvis det år med den højeste udvaskning og lægger dette tal til grund for udvaskningsværdien for hele perioden.

Metoden vidner om en fundamental mangel på landbrugsforståelse. Udsvingene mellem afgrøder bunder jo i, at afgrøder, som er kvælstoffikserende, efterfølges af afgrøder, som opsamler kvælstof. De systematiske udsving mellem årene tilsidesætter Aalborg Kommune.

Når kommunen bruger den maksimale værdi, overestimerer kommunen udvaskningen med 30-50 pct. Det koster dyrt hos de landmænd, der rammes af dyrkningsrestriktioner på et forkert grundlag.

Kommunen ser også bort fra anerkendte udvaskningsværdier fra natur og skov. Normalt vil myndighederne benytte værdier fra virkemiddelkataloget fra Aarhus Universitet svarende til ca. 18 mg nitrat/l i Aalborg-området. Aalborg Kommune anvender i stedet 25 mg nitrat/l for skov og natur og 50 mg nitrat/l for villahaver. Det er endnu ikke lykkedes os at få en fagligt begrundet forklaring på dette.

Samlet set får kommunen en modelberegnet nitratudvaskning, som er stærkt overdrevet. Grafikken viser, at udvaskningen med Aalborg Kommunes metode er beregnet til 54 mg nitrat/l. I et konkret eksempel ved Ulsted Aalebæk Vandværk giver det kommunen anledning til at pålægge dyrkningsdeklarationer på 10 ha helt almindelig landbrugsjord.

Nitratudvaskningsberegninger med den anerkendte metode ville derimod have givet 38 mg nitrat/l, hvilket er langt under drikkevandskvalitetskravet. Dermed ville de 10 ha ikke være ramt af unødvendige dyrkningsdeklarationer. Nitrat er derfor ikke en trussel i vandværkets område, og landmanden bliver ubegrundet ramt hårdt.

Kommunens undladelser

Når kommunen har lavet de teoretiske nitratudvaskningsberegninger, bør sund fornuft diktere, at man sammenligner beregningerne med virkeligheden – eksempelvis ved vandanalyser i oplandet.

Også denne del undlader kommunen. Kommunen fastholder endda sin holdning og indsats, selvom der i to indvindingsboringer til vandværket ikke er konstateret nitratkoncentrationer over 5 mg nitrat/l, hvilket jo er langt under grænseværdien. Noget kunne tyde på en betydelig nedbrydning af nitrat i området. Men også dette ser Aalborg Kommune helt bort fra.

Grundvandet skal vi værne om, og nødvendige indsatser skal iværksættes. Er der usikkerhed, vil vi gerne øge overvågningen. Det hele kræver geologisk og agronomisk forståelse for at gøre det rigtige. Her svigter Aalborg Kommune. Derfor må Landbrug & Fødevarer gå rettens vej.