Noter - teknik

En omsætning i 2007 på en mia. dollar (ca. fem mia. kr.) mere end i 2006, får JCB til at juble. Omsætningen i 2007 nåede i alt op på fire en halv mia. dollar og kommer af et salgstal på over 72.000 maskiner til blandt andet entreprenører og landbrug. Det gør JCB til verdens tredjestørste fabrikant af entreprenørmaskiner målt i enheder - og de haler ind på nummer to.

Det store salg ligger 30 procent højere end salget i 2006 og er steget 18 procent over markedets gennemsnitlige stigning. JCB's markedsandel inden for entreprenørmaskiner er nu 12 procent, en stigning på 1,6 procent i forhold til 2006.

For rendegravere alene er JCB verdens største fabrikant og producerer hver tredje solgte enhed. Indien overhalede i 2007 hjemlandet Storbritannien som det største marked for de gule maskiner.

John Deere på fire gummibælter

Knækstyret med fire gummibælter. Det lyder ikke som noget fra John Deeres rækker, men det er det.

www.deere.com under menuen "entreprenørmaskiner" kan man se, at den såkaldte 764 High Speed Dozer snart er en realitet. Introduktionsvideoen viser, at maskinens største force er fart og alsidighed. Den kan rende 29 kilometer i timen på vejen og doze med 10 kilometer i timen. Samtidig kan den transportere sig selv på asfalt uden at skade belægningen. Disse ting giver maskinen forspring i forhold til traditionelle dozere med jernbælte.

Maskinen er knækstyret og har kabinen siddende forrest for uhindret udsyn til frontredskabet. Den bagerste halvdel er motorafsnit.

Fabrikanten råder til slut i videoen interesserede til at placere en ordre allerede i dag, da forsyningerne hurtigt vil slippe op. Spørgsmålet er nu: Hvornår ser vi en John Deere med fire bælter på marken?

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle