Nye, mindre rør hos Skiold

Firma: Skiold Stand: J 7228

Et vådfoderrør med en diameter på kun 32 mm indeholder kun 400 g foder pr. meter rør. Et traditionelt vådfoderrør på 50 mm indeholder derimod halvanden kg pr. meter.

»Det reducerer risikoen for fejlgæring og for afvigende smag i foderet ganske betragteligt,« fortæller eksportkonsulent Arne Brændgaard, Skiold.

De nye, små rør er først og fremmest tiltænkt vådfodringsanlæg til smågrise, hvor problematikken omkring store restmængder er særligt meget i fokus.

På Agromek viser Skiold også PM motorer til ventilationsanlæg. PM står for permanent magnet og det interessante er at energiforbruget for PM motorer er det halve af energiforbruget i en frekvensstyret motor, der igen er det halve af en traditionel triac motor.

»Dermed kan energiforbruget til ventilation være reduceret til en fjerdedel i forhold til for bare fem-seks år siden,« fortæller Arne Brændgaard.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle