Oversvømmelser: Stormøde giver massiv mediedækning og politiske løfter

Udsigten under køreturen til stormødet i Brædstrup om oversvømmelser illustrerede udfordringen godt: Mens vinduesviskerne kæmpede for sigtbarheden, hamrede regnen ned over store søer på markerne, og Gudenåen brusede langt over sine bredder.

Til mødet havde L&F sammen med bl.a. Danske Vandløb foruden politikere inviteret alskens oversvømmelsesramte, fra landmænd over parcelhusejere til erhverv. Flere borgmestre og repræsentanter fra KL var inviteret, men de kommunale meldte alle fra på grund af ferier eller kort varsel.

Dramatikken blev understreget af en af indlægsholderne, kroejer Dragan Sljivic fra Svostrup Kro. Han tog tjept hjem for at holde gang i pumperne, der holder liv i flydespærringerne foran kroen.

SEGES’ specialkonsulent Rikke Krogshave Laursen understregede, vi kun kommer til at se flere oversvømmelser.

»Vi må acceptere nogle oversvømmelser og hundredeårshændelser. Men det betyder ikke, at vi ikke skal gøre noget. Vi skal gå helhedsorienteret til opgaven, hvor vi skal se på hele vandløbssystemet«.

Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl angreb regeringen på stormødet:

»I stedet for biodiversitetsmøder på Marienborg bør Mette Frederiksen holde et klimatilpasningsmøde. Jeg har lært meget på stormødet, og det tager jeg med ind på Christiansborg. Det vil jeg bevise over for jer 11. marts, hvor der er hasteforespørgsel om oversvømmelserne«.

I mandags tog miljøminister Lea Wermelin (S), der meldte afbud til stormødet, på sin egen oversvømmelsestur. I en pressemeddelelse lød det:

»Danmark vil i fremtiden stå over for større udfordringer med voldsommere vejr og stigende vandstande. Det kræver nye værktøjer. Vi er i gang med grøn jordfordeling og pilotprojekter til forbedring af klimafølsomme vandløb. Regeringen vil sætte arbejdet med en samlet national plan for klimatilpasning i gang«.

Fortsat vand-fokus

L&F-formand Martin Merrild tager vel imod de politiske meldinger.

»På stormødet fik vi historien på TV og i mange medier. Mødet blev banket op med meget kort varsel, men vi fik en række politiske løfter, vi bruger som løftestang fremadrettet. Landbrug & Fødevarer vil sikre fortsat fokus på vandløbene, også selv om politikernes opmærksomhed måske vil dreje sig andetsteds hen, når forårssolen tager til i styrke«.

Han fortæller, der er brug for en overordnet plan og et tæt samspil mellem kommunerne. Vandløbsloven og vandløbsregulativerne understreger klart, at vandløbene er vigtig infrastruktur, der først og fremmest skal lede vand bort.

»Kommunerne har pligt til at vedligeholde vandløbene. Den opgave løser de ikke godt nok. Staten har en rolle med en ny vandløbslov, som tager udgangspunkt i virkeligheden i 2020 med stigende nedbørsmængder. Klimatilpasning skal være en del af vandløbsloven. I dag kan kommunerne tage højde for klimaforandringerne. Fremover skal det ske«.

Martin Merrild understreger, det er muligt både at sikre gennemstrømning og natur.

»Sammen med grødeskæring skal sluser, kanaler og pumper i spil. Det skal ske i balance med naturen, eksempelvis vandløb med dobbeltprofil. Udtagning af lavbundsjorder til natur kan give synergi, hvor vi kombinerer miljø- og klimamål med at holde på vandmængder«.

En ting er langsigtede tiltag. Snarlig handling er nødvendig.

»Vi kan ikke sætte gravemaskiner i jorden nu. Men mange steder kan vi med det blotte øje se aflejringer af sand i vandløbene. Lige så snart vandstanden er lavere, kan kommunerne sikre en bedre vandføringsevne til næste vinter«, opfordrer Martin Merrild.

Ønsket om en styrket indsats blev bakket op af flere af de deltagende politikere.

»Får vi ikke ordnet udfordringen med vandløbene, kan alt andet være ligegyldigt, for så forsumper det hele«, lød det fra Venstres Erling Bonnesen.

Socialdemokratiets fødevareordfører Anders Kronborg var positiv over for synergien:

»Vi tror på, det kan lade sig gøre at få både natur og vandløb, der løser deres opgave. Vi er ved at lave et kommissorium for klimatilpasning, og vandløb bliver en del af det arbejde. Kommunerne bør få en second opinion på, om de gør deres arbejde godt nok. I Esbjerg Kommune viste det sig med den metode, at 19 vandløb ikke var oprenset godt nok«.