Praktikantordningen for unge fra tredjelande er strammet op med sprogtest, lavere aldersgrænse og kortere praktikophold.
Praktikantordningen er blevet strammet op for unge fra tredjelande som en del af den politiske aftale.
For eksempel skal praktikanterne fremover i en sprogtest godtgøre, at de kan tale et relevant andet sprog, for eksempel engelsk eller tysk.
»Nu skal de være under uddannelse for at få arbejds- og opholdstilladelse som praktikant, mens de tidligere også kunne blive praktikanter, lige efter at de var blevet færdige med deres uddannelse. Det giver alt andet lige en større udfordring for arbejdsgiver at skulle have en praktikant som er under uddannelse, end at have en praktikant der blot skal have praktisk erfaring i forlængelse af endt uddannelse,« forklarer advokat Bodil Irene Jensen, Videncentret for Landbrug.
Samtidig nedsættes aldersgrænsen fra 35 til 30 år, og den maksimale varighed på praktikopholdet sænkes fra 18 til 12 måneder.
»Det er mange landmænd trætte af, fordi de så ikke får så meget ud af at have lært dem op,« siger Bodil Irene Jensen.
Praktikanterne skal også fremover have bedre information, inden de kommer her til landet.
»Der er grundlæggende de samme problemer med praktikanter som med driftsledere med hensyn til aflønning og overarbejde. Der er også de samme sanktioner med bøder og overenskomstkrav, og man risikerer at få frataget sin praktikgodkendelse, og med samkøring af registre bliver det lettere for myndighederne at kontrollere, om praktikanterne får løn efter overenskomsten,« siger hun.
