Rajgræsset tyndes ud

"Vi har tyndet en mark på 20 hektar med andet-års alm. rajgræs ud med en spaderulleharve, fordi spildfrø havde gjort afgrøden alt for tæt," siger Anders Spanggaard, Kastrupgaard i Salling, hvor frø er i højsædet.

Her er frøgræsset gødsket færdig, og der er desuden randbehandlet i alle frømarker med 7,5 gram Monitor mod gold hejre og alm. rapgræs. Vinterrapsen er tæt på fuld blomstring, og i næste uge vil sprøjtningen med Amistar og Folicur finde sted - sammen med lidt insektmiddel. Afgrøden er grubbesået og ser godt ud, vurderer ejeren.

Spinat ensartet

"Det kolde vejr har betydet, at mange sideskud er kommet med op. Jeg forventer en kort blomstring," siger Anders Spanggaard.

Spinaten til frø er kommet meget ensartet i den fugtige jord, og afgrøden er sprøjtet første gang med 1,5 liter Betanal plus 0,2 liter olie. Midt i næste uge kan bekæmpelse af raps, pileurter m.v. med Asulox blive aktuel.

"Vi håber på en periode med stabilt vejr nu, for de kommende to-tre uger er vigtige for både spinat og pak choi," siger Anders Spanggaard, der dyrker syv hektar med den kinesiske kål, pak choi.

I pak choi blev hunnerne sået for to uger siden, efter to ugers falsk såbed, og tre dage senere blev marken sprøjtet med en liter Roundup, 0,1 liter Command og 0,5 liter Stomp, hvilket ser ud til at have virket godt.

Hannerne sås først i den kommende uge. Formålet er at synkronisere blomstringen og dermed bestøvningen.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle