Ro på: Den våde marts er ikke en katastrofe

Dugfriske data fra DMIs vejrarkiver viser, at marts allerede nu har slået en 41 år gammel nedbørsrekord.

Mest nedbør er der faldet i Billund. Men over hele landet er der tale om usædvanligt store mængder vand. Endnu er der dog langt fra tale om en katastrofe.

Meldingen fra tre planteavlskonsulenter fra forskellige egne af landet er da også, at de store mængder nedbør næppe får betydning for gødningsstrategierne.

De understreger dog, at vejret i de kommende uger får stor betydning for markarbejdet og kan få betydning for tildeling af gødning.

Vand synker hurtigt

»Det er rigtig ærgerligt, at vi har fået så meget vand. Mange steder står der blankt vand på markerne. Det har der ikke gjort hele vinteren«, siger Lars Andresen, planteavlskonsulent hos Vkst.

Han hæfter sig især ved, at pletterne giver en uens optørring af jorden. Det har stor betydning ved tilberedning af såbedene til vårsæden. Men samtidig bemærker han, at vandet på markerne synker betydeligt hurtigere, end det plejer.

Det mener han skyldes to forhold. Dels sidste års tørke, som har givet en porøs jord med usædvanligt store sprækker. Dels at jorden mange steder ikke har været vandmættet.

Han mener derfor ikke, at der med de mængder nedbør, der er kommet indtil nu, er grund til at tilføre ekstra kvælstof på lerjord.

Udvaskning på sandjord

I området omkring Billund er situationen en helt anden. Her er problemet ikke våde pletter i markerne, men derimod risikoen for, at gødningen på tidligt gødede marker kan blive udvasket.

»På sandjord trænger vandet hurtigt i jorden. Derfor kan nogle af de landmænd, som har udbragt gødning tidligt, få behov for at justere gødningsplanen«, siger Finn Poulsen, planteavlskonsulent hos Sagro.

Han er dog ikke bekymret for den husdyrgødning og de ammonium-holdige handelsgødninger, som er udbragt. Ved de lave jordtemperaturer omdannes ammonium nemlig kun langsomt til nitrat, som kan udvaskes. Men de landmænd, som har udbragt nitrat-holdige gødninger tidlidt, risikerer, at noget af gødningen går tabt.

»Foreløbig er der kun tale om små mængder. Jokeren er, hvor meget nedbør vi får, frem til afgrøderne begynder at optage kvælstof«, siger Finn Poulsen, planteavlskonsulent hos Sagro.

Kraftig vintersæd

Sidste års tørke og de begrænsede mængder nedbør i efteråret har bevirket, at der mange steder først kom vand i drænene mellem jul og nytår.

Nogle steder har landmænd, der har drænet jord i løbet af vinteren, da også kunnet konstatere, at jorden ikke var vandmættet. Det kunne give problemer, hvis vi fik en tørkeperiode senere i vækstsæsonen.

»Den bekymring er med de seneste ugers heftige regn manet i jorden. Og modsat sidste forår, har vintersæden i år et meget kraftigt rodnet, som kan optage vand og næringsstoffer meget længere nede i jorden«, siger Ole Harrild, planteavlskonsulent hos Bornholms Landbrug & Fødevarer.