Dagbog af Thomas Due
Efter en vellykket forårssåning er vi nu fremme først i juli måned, hvor vi som mange andre steder i landet lider under vandmangel både til afgrøderne og ikke mindst dyrene. Siden først i maj har vi kun fået ca. 30 mm, hvilket nu begynder at kunne ses på både hvede og maltbyg, hvorimod roer og majs klarer sig noget bedre.
Der er dog helt utroligt at se, hvordan afgrøderne alligevel har klaret sig hernede på den ’fede lollandske muld’. Samtidig er maltbygprisen begyndt at stige kraftigt pga. tørken i Nordeuropa. Det hjælper dog ikke os, da vi risikerer ikke at kunne afregnes for maltbyg, da proteinindholdet grundet tørken måske vil være for højt.
Meget bedre er det ikke på græsmarkerne, da det er naturarealer på sandet jord, hvor græsvæksten trods en god start nu er ved at brænde helt af. Især på Amager Fælled kan det blive et katastrofalt stort problem senere, da det er meget let jord. Jeg vurderer dog, at der er græs nok til en til to måneder endnu, derefter kan det blive nødvendigt at tage en stor del af dyrene hjem eller at slagte dem.
Jeg overvejer derfor allerede nu at tage kalvene fra tidligt og slagte de sidste 100 krydsningsdyr, inden de taber sig for meget. Det vil blive alt for omkostningstungt at have køerne på stald fra måske allerede september. Så derfor vil jeg se, om jeg henover vinteren kan finde nogle køer, der kan indgå i hereford/angus-koncepterne.
Problemfrie kælvninger
Til gengæld har kælvningerne gået helt fantastisk godt. Foreløbig har ca. 250 ud af 330 køer kælvet, hvoraf vi kun har måttet aflive en pga. komplikationer under fødslen. Selvfølgelig kan der være nogle, der har fået en dødfødt kalv i løbet af sæsonen. Men på 700 ha og i højt græs vil vi ikke kunne finde dem, inden ræven har taget dem. Trods en ny mand på opgaven med at øremærke kalvene er alle kalve fanget og øremærket indtil videre.
Nieløsegaarden
Nye folk er der også kommet på Nieløsegaarden, da gården er blevet solgt til nytår 2018 til Kirstine og Peter Kamper fra Falster.
De har ønsket at forsætte pasningsaftalen af køer og kalve vinteren over efter hjemtagelse fra Amager Fælled. På trods af manglende erfaring var Kirstine og Peter friske, og jeg må sige, at de har taget udfordringen op og har haft en forrygende start.
De har begge været så glade for det første halve år, at vi nu har besluttet at fylde staldene på Nieløsegaarden helt op. Så der skal findes yderligere 200 kødkvægskalve i løbet af sommer/efterår 2018.
Kontrol
Efter ca. syv til otte kontrolbesøg uden anmærkninger inden for de sidste 15 år, hvoraf de tre har været inden for de sidste halvandet år, ser det nu ud til, at Landbrugsstyrelsen endelig har fået skovlen under mig.
Ved kontrolbesøg 1. december 2016 fandt de et uidentificerbart dyr. Det viste sig at være et dyr, der var indkøbt fra en anden besætning, hvor jeg ikke havde fået meldt dyret ind i min besætning, og ejeren ikke havde fået meldt dyret ud af sin. Da ejeren så ikke kunne finde dyret til efteråret, men havde en gående uden øremærker, bestilte han et erstatningsøremærke til dette dyr og slagtede det. Efter kontrollen havde været her, fandt jeg ud af dyrets historik. Jeg dokumenterede derfor overfor Fødevarestyrelsen, at dyret havde to originale øremærker i ørene, så jeg kunne derfor dokumentere, at dyret ikke var slagtet, men, at det var det originale dyr. Fødevarestyrelsen godkendte denne forklaring.
Året efter i december 2017 kom Landbrugstyrelsen på kontrolbesøg igen. Kort før kontrollen havde vi gået de ca.300 hjemtagne kalve fra Amager Fælled igennem for kontrol af øremærker. Da vi havde færdigkontrolleret alle dyrene, manglede vi at finde en kalv. Men til gengæld havde jeg en kalv gående uden øremærker, så derfor antog jeg selvfølgelig, at det var den, som manglede, og bestilte derfor to erstatningsøremærker til den.
Ved kontrollen fandt de så alligevel det pågældende dyr samt den med det nye erstatningsøremærke, som jeg havde bestilt. Igen kunne jeg overfor Fødevarestyrelsen dokumentere dyrets historik samt, at den ene havde de originale øremærker. Fødevarestyrelsen godkendte igen begge dyrene som værende identificerbare. Men til trods for dette fik jeg i april 2018 besked fra Landbrugsstyrelsen om, at der var KO på uidentificerbart dyr fra det første besøg i december 2017, hvorefter de sanktionerede mig med 3 procent i landbrugsstøtten. Kort tid efter fik jeg sanktionen på det andet kontrolbesøg.
Afgørelsen fra kontrolbesøget i december 2016 kom først halvandet år efter, i april 2018. Efterfølgende kom afgørelsen på kontrolbesøget i december 2017, hvor jeg denne gang blev sanktioneret med 9 procent, da der står i bekendtgørelsen, at ved gentagelse af samme fejl inden for tre år forhøjer man sanktionen til 9 procent og dernæst 15 procent.
Vi har anket sagerne, fordi vi mener at kunne dokumentere, at Fødevarestyrelsen har accepteret løsningerne på de uidentificerede dyr, og vi har netop her, lige før deadline, fået besked om, at vi har fået medhold i den første sag..
Hvis ikke vi får medhold i den anden sag også, kan vi nu imødese årlige, opfølgende kontroller og formentlig voldsomme sanktioner hvert år, for selv Landbrugsstyrelsens kontrollanter erkender, at med så mange dyr som her og med vores driftsform med naturpleje kan det ikke lade sig gøre at gennemføre en kontrol uden, at der vil være fejl.
