Sådan er planen stykket sammen

Den store nyhed i Vækstplan for Fødevarer i sidste uge var, at arealet med randzoner halveres, så der kun skal være randzoner langs de vandløb, hvor der i forvejen er 2-meter bræmmer. Desuden at de ekstra 140.000 hektar efterafgrøder reduceres til 60 .000 hektar generelle og at »ændret grødeskæring« ikke længere skal være et virkemiddel i vandplanerne. Men planen har mange andre vigtige væksttiltag.


Vækstplan for Fødevarer skal sikre en større produktion. Det skal skabe nye job i fødevareerhvervet og sikre ekstra eksportindtægter til Danmark. Men større produktion kræver både, at landbruget har mulighed for at investere i stalde og maskiner, og så kræver det, at de får lov at producere mere. Det er de udfordringer vækstplanen stiler mod at løse.


I vækstplanen har politikerne aftalt, at de vil sigte efter at afløse generel miljøregulering med en målrettet. Det vil sige, at man sætter ind, hvor man får mest miljø for pengene, og at nogle kan gøde mere - andre det samme eller muligvis mindre. Det er foreslået af bl.a. Natur- og Landbrugskommissionen og politikerne har længe sagt, det ville være en god ide. Det nye er, at det nu også står på papir i en politisk aftale.


Omregningsfaktoren for dyreenheder skal genberegnes 1. august 2014. Genberegningen skal tage højde for, at dyrene har fået bedre optagelse af foderet og ikke udleder så meget pr. dyreenhed som før. Det betyder, at der vil gå flere dyr på en dyreenhed. Ifølge vækstaftalen giver det plads til 1,5 mio. ekstra slagtesvin. Opdateringen af dyreenheder er ventet, da det er noget, man regelmæssigt opdaterer. Samtidig kræver en udvidelse af bedriften der gør brud af de nye beregninger stadig en godkendelse.


Politikerne vil ændre landbrugsloven så der ikke stilles krav om, at én bestemt person skal have bestemmende indflydelse i et landbrugsselskab. Reglen skal ændres for at tiltrække ny kapital, og det vurderes at reglen kan holde mulige investorer væk. I Landbrug & Fødevarer er man imod at fjerne denne regel, især i Familielandbrugssektionen. L&F mener ikke det vil skabe vækst at fjerne reglen, men blot åbne for spekulanter, der går op i prisstigninger på jord frem for vækst. Tolvmandssektionen er derimod varm tilhænger af at reglen fjernes, og forventer, det vil skabe vækst.


Landbrugets Finansieringsbank skal have lov at stille garanti på op til 75 procent af pengeinstituttets udlån til investeringer eller ejerskifter i et landbrug. Det begrænser pengeinstitutternes risiko ved at finansiere ejerskifter og investeringer. Samtidig åbner LFB for at yde lån med en mere attraktiv afdragsprofil til investeringer og ejerskifter.


Politikerne er enige om at lave en treårig forsøgsordning med medarbejderinvesteringsselskaber, der kan investere løn i vækst og arbejdspladser. Lønmodtagerne betaler ikke skat af de penge, de indskyder, men betaler skat, når de udbetales senere. Forsøgsordningen kræver ændringer i selskabs- og skattelovgivningen. Dette tiltag var - som flere af de andre tiltag - også en del af regeringens vækstplan for fødevarer i december.


Danske landmænd og fødevarevirksomheder skal have nogenlunde samme betingelser som der er i de konkurrerende lande. Derfor vil politikerne bag vækstaftalen tjekke erhvervsbetingelserne i andre EU-lande, især nabolandene. Hvis der er forskel på reglerne, skal man følge de øvrige landes regler eller forklare, hvorfor man ikke vil gøre det. Resultater af nabotjekket skal forelægges for Virksomhedsforum for enklere regler, som skal komme med forenklingsforslag.


Regeringen vil afsætte to mio. kr. årligt i 2014 og 2015 for at skabe en fortælling om danske landbrugsprodukter i udlandet. Fotrællinge skal handle om, at de er produceret meget resurseeffektivt og bæredygtigt og meningen er, at det skal øge eksporten og gøre fødevareerhvervet mere attraktivt for medarbejdere


Uddannelserne inden for fødevarer skal have en opfriskning. Meningen er at de bliver mere målrettede i forhold til erhvervets behov for medarbejdere. Regeringen afsætter 2 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 til »Partnerskab for fremtidens fødevareuddannelser« hvor arbejdsgivere, fagforeninger, uddannelsesinstitutioner og interesseorganisationer deltager.


Politikerne er enige om, at de vil stræbe mod, at at flere virksomheder kan nøjes med en anmeldeordning frem for en egentlig miljøgodkendelse, der tager tid og er dyr. Samtidig skal miljøgodkendelserne være mere rummelige, så man kan ændre produktionen uden at skulle have en ny miljøgodkendelse, hvis man ikke øger udledningen. Endelig vil man standardisere miljøkrav for eksempelvis grovvarevirksomheder og biogasanlæg, der ligner hinanden meget, så man ikke skal opfinde de samme krav flere gange. Det kan reducere sagsbehandlingstiden.