Samarbejds-præsidenten holder sig fra personlige angreb

Om få dage har tidligere folketingsmedlem Maria Reumert Gjerding siddet 100 dage i stolen som præsident for Danmarks Naturfredningsforening. Og hun kan næsten ikke få armene ned.

»Jeg er blevet taget så godt imod, både af politiske medspillere og modstandere. De vil virkelig gerne i dialog«, siger hun.

Er det sværere end du troede?

»Nej, det synes jeg ikke. Måske nemmere end jeg frygtede. Jeg tror, de fleste kender mig som dialogsøgende og pragmatisk, og jeg har holdt mig fra personangreb. Jeg har gode relationer, og det er en fordel, når man kender folk som ordentlige mennesker«.

Er det nemt at få dialog med modstandere?

»Jeg blev bl.a. valgt på at strække hånden ud til samarbejde. Jeg har haft gode drøftelser med Landbrug & Fødevarer, der har taget imod den udstrakte hånd. Vi er enige om, at vi er uenige om rigtig meget. Det parkerer vi uden for døren, og så taler vi om, hvad vi kan være enige om. Vi har lavet en fælles anbefaling om vandløbsforvaltning til ministeriet, og når vi kan enes om noget, lytter politikerne virkelig«.

Hverver du da medlemmer i landbruget?

»Jeg blev utroligt glad, da en konventionel planteavler ringede og sagde, at han havde meldt sig ind, efter jeg blev præsident. Jeg ser ikke noget skidt i at være landmand. Landmænd bliver også kede af det, når viber og lærker forsvinder, og når insekter er i tilbagegang. Jeg mener stadig, vi skal forbyde neonicotinoider (pesticid, red.), beskytte grundvandet mod sprøjtegifte og have meget mere økologi. Men vi har rigtig meget andet til fælles, vi kan være enige om«.

Har du nået resultater de første 100 dage?

»Ud over, at vi har fået gang i samarbejde med L&F om vandløb, har vi i samarbejde med biavlerne konkret opnået, at man ikke må bejdse raps med neonicotinoider. Den nye miljø- og fødevareminister har også lyttet til vores kritik af, at der skulle forsvinde 30.000 hektar Natura 2000-områder og har fundet 30.000 andre hektar. Der er voldsomt meget at kæmpe for, men jeg er kommet godt fra start«.

Hvad er den største forskel i forhold til at være MFer?

»Min værktøjskasse er blevet væsentligt større. Jeg har 65 medarbejdere til at hjælpe mig, i Folketinget havde jeg et par stykker. Som præsident kan jeg samarbejde med politikere, og jeg kan samarbejde med interesseorganisationer. Jeg skal ikke vente på 90 mandater, men kan sætte gang i forandringer lokalt. Presset er en smule mindre, for jeg er ikke altid i voldsom krydsild og har mere hjælp og støtte«.

Hvor synes du, du har størst indflydelse?

»Helt afgjort som DN-præsident. Jeg kan rykke på de ting, som jeg har brændt for, siden jeg var barn: nNtur, miljø og drikkevand. Det er også nemmere at få et møde med ministeren som præsident for DN end som ordfører for et parti«.