Smågrise overraskede stort på vægten

Hans Kjærs smågrise svinger meget i gram tilvækst, viser tur på brovægt i udleveringssti.

Tilvæksten i Hans Kjærs besætning ligger tæt på 1.100 g om dagen som gennemsnit. Det viser E-kontrollen og nu også de vejehold, han har lavet.

»Det er overraskende, at grisene starter på næsten 1.300 g tilvækst. Men mere overraskende, at det kniber med at holde tilvæksten i slutningen,« fortæller Hans Kjær.

Byg koster tilvækst

Hans Kjær oplevede for et stykke tid siden, at to vejehold i samme uge viste et markant fald i tilvæksten.

»Kort forinden havde jeg erstattet 15 procent hvede med byg for at dæmme op for mavesår. Det må være forklaringen,« mener Hans Kjær.

Han har derfor lært, at foderændringer skal ske over længere tid for ikke at koste tilvækst og foderforbrug.

Stigende foderforbrug

Besætningen har restriktiv vådfodring, så det er let at bestemme foderstyrken. Via vådfodercomputeren får han data om fodertildelingen.

Ved indsættelse ved 30 kg er foderforbruget helt nede omkring 1,8 foderenheder pr. kg tilvækst, men ender alligevel på 2,6 i gennemsnit.

»Det er vigtigt for det samlede foderforbrug, at grisene hurtigt kommer i gang efter indsættelse,« siger Hans Kjær.

Brovægt

Hans Kjær har installeret en brovægt i en udleveringssti.

»Det tager højst et kvarter om ugen at veje mine vejehold. Den tid er givet rigtig godt ud,« siger han.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle