Solrig sommer kastede skygger ind i kemi-regnskaberne

Tørt år ramte omsætningen hos virksomhederne, der leverer planteværn og gødning til landmanden. Samlet set er der tale om en tilbagegang på seks pct.

2018 var året, hvor vejret nærmest fra den ene dag til den anden skiftede fra koldt og fugtigt forår til hedebølge. Solen skinnede nærmest uafbrudt fra maj til august og kastede skygger ind i regnskaberne hos de virksomheder, der leverer hjælpestoffer til landbruget. Landmanden kunne på en lidt trist baggrund spare penge på gødnings- og planteværnskontoen, og samlet set gav det en tilbagegang i omsætningen på omkring seks procent hos virksomhederne, der trods grøn bølge og økologiske omlægninger forsat er nogle af de største landbrugsrelaterede virksomheder.

Lidt alvorligt ser det ud for Dan Gødning, der er ejet af Brdr. Ewers, DLG og Danish Agro i fællesskab. Virksomheden, der leverer flydende gødning, døjer stadig med eftervirkningerne af en tankkollaps på Fredericia Havn i 2016. Fortsatte udgifter i forbindelse med uheldet påvirker stadig regnskabet negativt. Omsætningen er således faldet med 28 pct.

Endelig følger mange med stor interesse med i udviklingen hos Bayer, hvor en række retssager og appelsager angående planteværnsmidlet Roundup endnu ikke er endelig afgjort. Sagerne, der handler om glyphosats eventuelle skadevirkninger på mennesker, kan komme til at koste kassen for tyske Bayer, der fik Roundup i sin portefølje i 2016, da koncernen købte amerikanske Monsanto.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle