Det mener driftig svineproducent der har gang i mange andre projekter.
Erik Poulsen er først og fremmest svineproducent, men grisene og landbruget er ikke nok for ham. Der skal hele tiden ske noget andet og mere.
Det hele startede med, at han overtog sine forældres gård i Ødum i 1986 efter at have forpagtet en anden ejendom i et par år. Forældrenes ejendom var på 13 hektar, og det første år blev der investeret i nye stalde til en besætning på 230 søer.
Siden er bedriften løbende udviklet, både med udvidelse af besætningen og tilkøb af jord og ejendomme.
I dag er der tre soanlæg med i alt 1.600 søer og en produktion af 8.000 slagtesvin om året. Arealet er nu oppe på 650 hektar plus forpagtning.
Erik Poulsen har siden 1988-89 haft et maskinsamarbejde med sin nabo, der har 350 hektar.
Samarbejdet går ud på, at Erik laver alt høstarbejdet, plus at han høster lidt ved siden af. Det er også Erik der laver jordarbejdet.
Til gengæld sørger naboen for, at al jorden bliver sået til, og at alt halm bliver bjærget.
Andre aktiviteter
Ud over landbruget er der en række andre aktiviteter i virksomheden. Der er blandt andet en grusgrav med tilhørende entreprenørvirksomhed, foruden vindmøller og investeringer i udenlandske ejendomme.
Erik og hans kone, Sis, ejer jorden, grusgraven og entreprenørvirksomheden, mens svineproduktionen ejes af et aktieselskab, hvor de ejer 25 procent, mens deres tre døtre tilsvarende hver ejer 25 procent.
Grusgraven, der til dels ligger på deres jord, overtog de på et tidspunkt, hvor den hidtidige operatør ikke længere ville drive den.
Investeringerne i udenlandske ejendomme omfatter ferielejligheder i Budapest sammen med andre investorer.
"Det er noget helt andet. Det er ikke lettere for eksempel i Ungarn, hvor alt går gennem tolken, men Budapest er en spændende by med et godt klima, og vi vil gerne investere endnu mere der," siger Erik Poulsen entusiastisk.
Bygger selv
Erik Poulsen har ca. ti ansatte til at tage sig af grisene og to i marken foruden det løse. I grusgraven og entreprenørvirksomheden er der desuden tre-fire mand. Derudover har de hele tiden folk beskæftiget med at bygge og vedligeholde.
"Vi har altid selv bygget," siger Erik Poulsen. Det gælder både jord- og betonarbejde samt tømrerarbejde.
"Vi prøver at være på forkant, for eksempel med vedligehold af inventar og ventilation."
Der er ingen håndværkere blandt de ansatte, men til gengæld har de 15 års erfaring som selvlærte.
"Det handler ikke kun om kroner og øre. Det handler også om at have en spændende arbejdsplads."
"Jeg har ikke været hjemme på bedriften siden 2001, og derfor er det vigtigt, at medarbejderne er selvkørende. Driftslederne planlægger for eksempel selv og sørger for køb af foder og salg af grise samt planlægning af markdriften."
Passer ikke grise mere
Når han ikke har været så meget hjemme, skyldes det blandt andet, at han har været med i amtsrådet, hvor han var formand for miljø- og trafik-udvalget, indtil det blev nedlagt, og at han nu er formand for Århus-Hadsten Landboforening og Århus Amts Landboforening, samtidig med at han er den nye Region Midts repræsentant i Dansk Landbrugs bestyrelse.
Sis har den daglige kontakt med medarbejderne og kontoret.
Erik Poulsen passer heller ikke grise mere. Han lægger vægt på, at man som leder sørger for personlig udvikling og udvikling af lederevner, samtidig med at han indrømmer, at han på dette felt er selvlært. Han sammenligner derimod med andre erhverv, hvor den slags er sat mere i system.
De holder driftsledermøder hver måned, og der lægges strategiplaner.
Strategi
"Sørg for at have en strategi. Det er vigtigt, selv om den løbende skal revurderes. Inddrag både medarbejderne og andre med tilknytning til bedriften," lyder Erik Poulsens råd.
Strategien går blandt andet ud på at producere flere slagtesvin, mindst 30.000, og købe eller leje mere jord. Med hensyn til foder satser de på 70 procent selvforsyning.
"Strategi er ikke kun et spørgsmål om størrelse. Det handler også om at turde gøre noget, og man skal huske, at det tager tid at opbygge kompetencer. Man skal være på banen på rette tid. Man ved for eksempel ikke, hvor lang tid det tager at få en godkendelse, men det gælder om at have mulighederne og pengene samtidig."
Erik Poulsen tumler for tiden med planer om at producere korn i udlandet, for eksempel i Frankrig. Planen går ud på bl.a. at dyrke korn på 500-1.000 hektar og sælge det lokalt, for derefter at købe korn for pengene i Danmark.
På den måde sikrer han sig mod at blive ramt, når kornprisen stiger, samtidig med at han undgår at skulle købe dyr jord i Danmark.
Han har også planer om at investere i egen lastbil til transport af grise og produkter og at etablere en fælles soenhed med andre producenter for at minimere den sundhedsmæssige risiko ved at transportere grise på kryds og tværs, som det sker i dag.
Hurtigere udvikling
Erik Poulsen tror på, at udviklingen i dansk landbrug i de kommende år vil gå endnu hurtigere.
Udviklingen vil blandt andet blive forstærket, når mælkekvoterne bliver afskaffet, og for svineproducenterne vil kravet om, at søerne skal være løsgående i 2013, skubbe til udviklingen, samtidig med at der kan komme tilsvarende krav til farestalde.
Han er overbevist om, at vejen frem er at samle svineproduktionen relativt få steder i Danmark af hensyn til lugtkravene. Her har bedrifterne til gengæld en størrelse, så de kan investere i teknik for eksempel til at separere gyllen og dermed gøre den mere omsættelig.
Erik Poulsen forudser i den forbindelse, at gyllen i fremtiden vil få en større brugsværdi, i og med at korn og gødning er blevet dyrere.
Det betyder alt sammen, at der fortsat bliver færre og større bedrifter, men samtidig kommer der mange deltidsbrug.
De vil efter Erik Poulsens opfattelse få en meget vigtig rolle i fremtiden, både politisk som en god barriere mellem land og by, men også som aftagere af næringsstoffer og leverandører af korn til den animalske sektor.
Som naturforvaltere vil de også have meget at byde på, for eksempel bedrifter med ti ammekøer til afgræsning, mener Erik Poulsen.
