Svineproducent: De dygtigste folk flytter hjem igen

Da svineproducent Jacob Huge-Jakobsen forleden morgen kom i ud i stalden, manglede en af hans 15 rumænske medarbejdere.

»En af vores unge elever var smuttet i løbet af natten uden at give besked. Han var den femte ud af seks medhjælpere, vi har måttet erstatte med en anden siden nytår. Nogle tager hjem, andre finder job her i landet i et håndværksfag. Der kan man ofte kan bruge en ufaglært mand til en højere løn, end den landbruget kan give, hvis vi skal kunne sælge vores danske varer på verdensmarkedet. Landbruget er ramt af, at det går godt i Danmark og resten af verden«, fortæller Jacob Huge-Jakobsen, der har to sohold med 1.000 søer i hvert hold på Nordfalster.

Hos ham går de gode tider ud over den faste stab af erfarne medarbejdere fra Rumænien.

»Den store rotation blandt eleverne trækker hårdt på vores dygtige folk, der har været hos os i tre til fem år, knokler og får en god løn. Al planlægning af arbejde og ferie skrider, og de skal konstant bruge tid på at lære de nye op, arbejde ekstra og tage weekendvagter, fordi de nye ikke kender rutinerne«, forklarer Jacob Huge-Jakobsen. Den 27-årige Ana-Maria Bujor, der sammen med sin kæreste har arbejdet for ham i fire år, er enig. »Vi ville kun være blevet et års tid, men blev, fordi det er godt at leve og arbejde i Danmark. Vi får en god løn, men det begynder at blive hårdt konstant at skulle dække huller, når en eller to mangler. Det kan ens krop ikke holde til på sigt, for det er hårdt at arbejde i landbruget. Desuden er det utilfredsstillende ikke at have tid til at udføre sine opgaver ordentligt«, siger Ana-Maria Bujor.

»De dygtige bliver hjemme«

Hun og kæresten Marian Foca er ingeniøruddannede og eksempler på, hvordan Jacob Huge-Jakobsen for få år siden kunne være ret sikker på at få stabile og veluddannede medarbejdere. I dag er billedet forandret.

»De dygtige bliver hjemme, hvor de nu kan skabe sig en levevej som følge af økonomisk vækst. I stedet får vi unge, som typisk er knap 20 år og dårligt har gennemført folkeskolen. Dem er det svært at tilbyde en høj løn, for de er ikke kvalificerede til landbrugsarbejde«, siger Jacob Huge-Jakobsen, der ikke er bitter over de unge rumæneres adfærd:

»De går ikke efter kompetenceløft, men er her for pengenes skyld og går efter at tjene mest muligt. Jeg ville have gjort det samme, hvis jeg var i deres sted«. Endnu holder alle skindet på næsen, men det varer ikke ved, mener han. »På en travl arbejdsplads som vores skal der være tid til at stresse af. Ellers bliver man træt og mentalt kørt ned. Resultaterne bliver derefter, fordi man ikke kan holde sig det nødvendige skridt foran i produktionen, men hele tiden må halse af sted«, påpeger Jacob Huge-Jakobsen.

Presset af gode tider

Yderligere presset bliver han af de gode tider i svineproduktionen.

»Vi overtog en besætning med 1.000 søer sidste år, havde lavet en strategisk udskiftning i personalegruppen og var en mand foran. Men de fem elevers fratræden gav os et hektisk halvår«, fortæller Jacob Huge-Jakobsen, der kæmpede for at beholde et rumænsk ægtepar.

»Deres treårige datter var blevet hos familie i Rumænien. Vi arbejdede hårdt på at få hende herop, men forgæves, så de tog hjem«, konstaterer Jacob Huge-Jakobsen.

For at få stabilitet i elevgruppen ansætter han snart to ukrainske praktikanter på årskontrakter. »Det vil give ro og tage luften ud af lønpresset på ufaglært arbejdskraft«, siger Jacob Huge-Jakobsen og placerer Danmark i en yderposition i spillet om ledige hænder:

»Vi bor længst væk i forhold til flertallet af de EU-borgere, som migrerer efter arbejde. Det betyder, at vi må give den højeste løn for at folk herop. Det er noget af en udfordring«.