Det vigtigste for landbruget lige nu er at få en målrettet miljøregulering, mener Frederik Lüttichau.
Generel miljøregulering med beskæring af gødningsnormer hos alle er en gammeldags form for miljøregulering, der især har set dagens lys, fordi det ikke koster staten noget. Det mener Frederik Lüttichau, formand for Tolvmandssektionen i Landbrug & Fødevarer.
Men mens staten sparer penge, så koster det landbruget dyrt. Udbytterne er alt for lave, og proteinindholdet i korn er faldet fra 11 til 8 procent siden 1988, før kvælstofbegrænsningerne blev indført.
»Det koster os penge, og det koster samfundet penge, men hvis vi får de samme vilkår som i udlandet, skal vi nok klare os,« siger han.
Målrettet regulering haster
Alternativet til generel regulering og løsningen på problemerne er målrettet regulering. En målrettet regulering, hvor man ser på output og ikke input. Det skal altså ikke handle om, hvor mange grise man producerer, eller hvor mange hektar man dyrker, men om hvor mange næringsstoffer man udleder.
»Det er det, som Natur- og landbrugskommissionen anbefalede for snart et år siden,« understreger Frederik Lüttichau.
Målrettet regulering betyder for Tolvmandssektionen, at alle som udgangspunkt kan gøde markerne optimalt. Hvis der skulle være steder, det giver miljøproblemer, for eksempel i de indre fjorde eller kystvandene, skal miljøindsatsen sættes ind der. Eventuelt i vandløbene.
»Kun i yderst sjældne tilfælde, hvor der virkelig er et fagligt erkendt problem, skal det måske være i marken, man sætter ind, men så må det ske med fuld erstatning til landmanden,« siger han.
Lave N-normer er værst
Hvis det ikke er muligt at indføre målrettet regulering af gødning - Fødevareministeren har tidligere nævnt, at det måske så småt kan starte i 2016 - mener han, man foreløbig kan hæve kvælstofnormen, afskaffe randzonerne og justere efterafgrødekravet.
»Det mener jeg, man kan gøre med straks, uden det går ud over miljøet,« siger han.
Frederik Lüttichau mener, at den allerstørste udfordring uden sammenligning er de underoptimale kvælstofnormer der betyder, at afgrøderne på danske marker ikke får de næringsstoffer, som reelt skal til for at sikre en økonomisk optimal dyrkning og udnyttelse af jorden.
