Ikke alle fik deres drømme opfyldt, da døren til Bygholm smækkede i.
Vi har kontaktet mange på jubilæumsholdet for at høre, hvad der skete i de mellemliggende år. Nogle har ikke ønsket at være med af personlige grunde, for ikke alle har klaret sig lige nemt gennem de kriser, der uvilkårligt opstår, når man lige har rundet de 60 år.
Hårdt, men sjovt
Men der er også mange, der udtrykker glæden ved at have været med i erhvervet så længe.
Henrik Karlshøj Madsen er planteavler med maskinstation ved Haslev. Han fortæller: »De første mange år var hårde tider. Jeg købte gård og hjalp min bror med entreprenørarbejde. Jeg stoppede med dyr efter få år og satsede på planteavl og entreprenørarbejde. Tiden på skolen? Jamen, den var lidt som soldatertiden: Hårdt, men sjovt. Vi var i skole fra 8 til 17 og lektier til kl. 21. Men sammenholdet! Vi er en gruppe, der tager på ferie sammen. Og de overraskede mig på min fødselsdag, hvor min høst ikke var afsluttet, så mejetærskeren var pyntet med balloner. De havde lagkage med og hjalp med at få den sidste høst i hus. Det er kammeratskab for livet, der blev grundlagt der«.
Tilfældigt ind i rådgivning
Peder Krogsgård Larsen, grøntsagsrådgiver, Ejby, misunder ikke de unge i dag:
»Efter Bygholm overtog jeg familiebedriften i et glidende generationsskifte. Men tilfældighederne gjorde, at jeg blev grøntsagsrådgiver. Jeg startede med at hjælpe en konsulent med at kontrollere ærter til dybfrost, og ja, det arbejde blev jeg så grebet af og har fortsat hele mit arbejdsliv som rådgiver for grønsagsproducenter. Jeg arbejder i dag i HortiAdvice, og mit job er primært rådgivning af spiseløgsproducenter. Jeg har i dag 55 hektar, hvoraf 38 er forpagtet ud. Dengang var renterne godt nok 16-18 pct og inkonvertible kontantlån. Men vi tænkte: Det går jo nok. Inflationen betalte meget af det. I dag er der så meget bureaukrati og mange regler og krav«.
Arbejde i træindustrien
Jens Kongsgaard, Ørnhøj, er ikke landmand i dag:
»Jeg havde et landbrug i 8-9 år, men valgte så at sælge frem for at investere. Jeg var ved at komme i klemme med nogen kvoter. I stedet tog jeg arbejde i træindustrien, hvor der var masser af arbejde at få, uden at jeg skulle køre så langt. Det fortrød jeg ikke. Min kone arbejder i en landboforening, og vi har flere venner, der er i landbruget, så vi følger erhvervet tæt, og vi kan godt høre, når der er historier i medierne. der ikke passer. I dag arbejder jeg på lager, og det regner jeg med at gøre nogle år endnu - jeg har et efterlønsbevis, men det er der ikke nogen fordele i at bruge rent økonomisk«.
Fantastiske år
Arne Bech Poulsens tilværelse formerede sig lidt anderledes - en konkurs måtte han igennem i 2016:
»Jeg har haft 30 fantastiske år i landbruget. Desværre gik jeg konkurs i 2016, men det var langt hen ad vejen min egen skyld - jeg fulgte råd om at investere i udenlandsk valuta, satsede på Fremtidens Landbrugsbyggeri i samarbejde med RealDania, havde 8-10 ansatte, men i længden kunne svineproduktionen ikke holde. I dag bor vi i parcelhus, og jeg sælger energiløsninger for Vestjyllands andel - og i dag er det heldigvis sådan, at de unge bliver bremset i at låne for meget. Vi blev til gengæld opfordret til at investere. Troen på fremtiden var større, og vi blev overmodige«.
