Tysk møgsag koster DLG lige så meget som tørken

Bøde i ulovlig tysk prisaftale rammer danske landmænd.

Man skulle ikke umiddelbart tro, at noget kunne være værre end tørken 2018 for et grovvareselskab, hvis kerneforretning er at handle, tørre og transportere korn. Den mindre og knastørre høst kostede dengang DLG 200 mio. kr. før skat. Men med 2019 kom afgørelsen i en langvarig tysk retsag, hvor det DLGs tyskejede dattervirksomhed HaGe blev dømt til at betale 218 mio. kr. i bøde, fordi HaGes datterselskab BSL havde været involveret i ulovlige prisaftaler på planteværn.

Sagen, der stammer tilbage til længe før HaGe købte BSL i 2008, har dermed fundet sin afslutning efter at have plaget den tyske grovvarebranche i mange år. For DLG betyder afgørelsen, at resultatet før skat i årsregnskabet bliver 218 mio. kr. mindre og altså reelt er endt med at blive lige så dyrt et bekendskab for det danske grovvareselskab.

»Det er da en rigtig træls sag«, medgiver koncernchef Kristian Hundebøll, DLG.

»Men sådan er det, når man overtager arv og gæld. Sagen er mere end tyve år gammel, og fra før HaGe og DLG kom ind i billedet. Og vi tager naturligvis afstand fra alle former for konkurrencevridende adfærd«.

I sidste ende er der kun DLGs ejere, de danske landmænd, til at betale bøden for de tyske forsyndelser.

»Vi kan ikke komme uden om, at sagen påvirker vores regnskab betydeligt i år. Vi har en fremgang i vore EBITDA (driftsresultat eksklusiv afskrivninger m.v, red.) på 16 pct., men bøden rammer vores bundlinje. Det er vi ærgerlige over, men nu vil vi fokusere vores energi på at skabe vækst og styrke HaGes stærke position på det tyske grovvaremarked«, siger Henrik Madsen, CEO i HaGe.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle