Udlandet tørkede ikke ud for danske maskiner og løsninger

Mens det blev svært at afsætte nyt udstyr til tørkeramte danske landmænd sidste år, fortsatte eksporten med at stige. Tag et område som danske markredskaber. Her steg eksporten med næsten ti procent i 2018 og kom på den gode side af fem mia. kr.

Et godt eksempel på de gode muligheder udenlands er Kvernelands fabrikker i Kerteminde. Her har man i de senere år ansat stadig flere til at producere maskinerne, der efter fremstillingen her til lands bliver sendt rundt hele vejen – primært til mælkeproducenters græsmarker og følgende produktion af fødevarer til drøvtyggere.

Vi kommer heller ikke uden om faste vækst-virksomheder som Skov A/S og Skiold, som vi igennem mange år har nævnt blandt de fremgangsrige virksomheder i agroindustrien.

For Skov A/S i Glyngøre kom væksten især uden for Europa, hvor Skov i stigende grad satser på det kinesiske marked.

I de sidste fem år er omsætningen fordoblet, og sidste år lød vækstraten på 22 procent. Et af midlerne for Skov er et netværk af egne folk til at håndtere stadig større kunder med store animalske produktioner. Om væksten fortsætter, når kapitlet for 2019 er skrevet, er dog ikke helt så sikkert, eftersom den afrikanske svinepest har sløvet flere markeder ned.

Svinepesten indebærer dog også muligheder. Den pludselige forbedring i svinepriserne giver nemlig håb for aktører som Gråkjær på det danske marked. Her har mulighederne for byggerier hos danske svineproducenter været yderst beskedne, men i takt med at kassekreditterne ser bedre ud begynder projekterne at finpudses igen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle