Vægten skal afsløre, om nyt foder kan betale sig

Et foderskift koster tilvækst og foderforbrug hos slagtesvin. Det påpeger dyrlæge Michael Agerley, SvineVet, på baggrund af vejehold hos slagtesvin.

Et foderskift kan koste et fald i den daglige tilvækst på 100-200 g i en uge. En sammenblanding med andre stifæller koster let det samme.

»Derimod koster en flytning uden sammenblanding sjældent megen tilvækst eller stigning i foderforbruget,« lyder det fra Michael Agerley.

Han baserer sit udsagn på erfaringer fra de mange vejehold, han det seneste år har været med til at starte i det sønderjyske område.

Han ser vejehold som et værktøj, der kan give mange slagtesvineproducenter en viden om deres produktion, de ellers ikke kunne opnå.

»Vejehold afslører, at alle uregelmæssigheder koster tilvækst,« fastslår han.

En foderkæde, der står stille et halvt døgn, ses tydeligt.

»I praksis ser man ikke, om tilvæksten stiger eller falder 100 g, men det ser man tydeligt, når man laver vejehold,« siger Michael Agerley.

2,8 eller 3,1 FE pr. dag

Laue Skau bruger vejehold til at finde ud af, hvordan han billigst laver et kg tilvækst.

»Jeg kører med skrabede foderblandinger men har alligevel gode resultater. Men jeg vil finde ud af, om jeg med bedre blandinger kan lave et kg tilvækst billigere, fordi foderforbruget falder mere, end foderet stiger,« forklarer han.

Tidligere fandt han ud af, at det betød to-tre uger kortere tid til slagtning at øge slutfoderstyrken fra 2,8 til 3,1 foderenheder dagligt.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle