Vi har kæmpet for respekt fra det øvrige landbrug

Med Tage Pedersen ved roret har pelsavlerne vundet respekt i og udenfor landbruget.

Ordene er få. Velvalgte. Præcise og afmålte. Der er hverken udsigt til store armbevægelser eller drama, når han tager ordet.

For selv om han netop er startet på sit 10. år som formand for landets 1.000 pelsavlere, og han står som den absolutte frontfigur for en branche, der lige nu er ude i den stiveste økonomiske modvind nogensinde, er Tage Pedersen stadig den, han altid har været:

Ham, der kun siger noget, når han bliver spurgt, provokeret eller virkelig har noget på hjerte.

»Jeg er nok voldsomt introvert«, siger han med en accept af, at sådan er det nu engang.

»Jeg er ikke typen, der snakker med nogen, jeg ikke kender, andet end hvis de spørger mig. Jeg er heller ikke typen, der stiller mig op og underholder«.

Er det ikke en udfordring at være indadvendt, når man skal repræsentere en branche, der er presset af dyreaktivister og nu også står midt i en økonomisk krise?

»Ikke, hvis du spørger mig. Jeg kan lide at kæmpe for at få ting til at lykkes. Det er derfor, jeg er formand. Jeg er bevidst om, at det kræver tydelighed og gennemslagskraft, og jeg har ikke noget mod at stille mig op på ølkassen, men jeg gør det kun, når der er brug for det«.

Synes du, at pelsavlerne har god opbakning fra det øvrige landbrug og fra Landbrug & Fødevarer?

»I landbruget fornemmer jeg, at dyr under knæhøjde ikke har en lige så stor stjerne som andre dyr. Vi har måttet kæmpe for at få respekt fra det øvrige landbrug.«

»Men når det så er sagt, vil jeg også gerne sige, at vi er glade for samarbejdet med L&F og er meget taknemmelige for, at Danmark er et af de få lande i verden, hvor pelserhvervet bakkes op af det øvrige landbrug.«

Du blev formand forholdsvis kort tid efter, at en meget synlig formand blev tvunget til at trække sig fra posten. Følte du, at du var nødt til at stille op, fordi der pludselig skulle findes en ny formand?

»Nej. Det var noget, jeg havde haft lyst til længe. Jeg brænder for organisationsarbejde, og jeg kan lide at se ting ske og lykkes og få så meget gennemført som muligt. Inden jeg blev formand, var jeg med i pelsavlernes lokal- og landsdelsforeninger i mange år og i Dansk Pelsdyravlerforenings bestyrelsen i syv år. Det var en helt naturlig udvikling at blive formand«.

Hvad er du mest stolt af at have været med til som formand?

»Det er vores reaktion på TV2s udsendelser ’Operation X’ om dyrevelfærden ude på minkfarmene. Efter de udsendelser var vi ekstremt pressede og i defensiven. Der var brug for, at det var os, der satte dagsordenen og ikke Operation X. Vi ville vise, hvordan den reelle verden så ud på en minkgård.«

»Dagsordenen erobrede vi tilbage med en stor åbenhedskampagne. Vi ville vise, at vi faktisk gør det godt og ikke har noget at skjule. Det tog fem år og kostede os over 50 mio. kr.«.

»Vi inviterede danskerne ud på farmene. Vi indrykkede annoncer i de største dagblade og på tv, hvor vi dristigt viste mink med sår og indrømmede, at der selvfølgelig er skader, når man har mange levende dyr. Samtidig kaldte os selv for ’Verdens bedste, men ikke perfekte’«.

Er det ikke et paradoks, at der skulle en introvert formand til, før minkavlerne åbnede sig?

»Jeg har altid gået ind for åbenhed, og vi var i en situation, hvor det var strengt nødvendigt, hvis ikke vi bare skulle leve på tålt ophold, fordi vi er gode til at tjene eksportkroner hjem til Danmark«.

Var det 50 mio. kr. værd, og hvor kom alle de penge fra?

»Det var ikke så meget som en enkelt million for meget, og pengene havde vi på kontoen dengang, hvor minkpriserne var høje. Som en ekstra gevinst gav kampagnen alle pelsavlere så meget selvtillid, at vi kunne rette ryggen igen og gå i Brugsen og handle uden at føle, at vi blev set ned på«.

Hvad har været det værste ?

»Det er den situation, vi er i lige nu, hvor det rent ud sagt går ad helvede til. Lave skindpriser for fjerde år i træk betyder flere konkurser og minkavlere, der må stoppe.

Det er den menneskelige faktor, jeg synes der er det værste. Det handler ikke bare om et job, der forsvinder. Det er livsværk, der smuldrer. Det er hele familier, der må flytte fra deres hjem. Det påvirker mig«.

Meget mere end mink

Tage Pedersen er mest kendt som minkavler og pelsavlernes formand. Men han har også investeringer i ejendomme, en tømmerfabrik og en havn i Guyana.

  • Tage Pedersen. Født 25.3.1962 :Søn af minkavler Aage Pedersen og Tove. Tre søskende, hvor broderen Jørgen Pedersen samt dennes søn, Bjarne Pedersen, sammen med Tage Pedersen udgør den daglige ledelse af alle selskaber i Solegruppen.
  • 1978: Går ud af folkeskolen efter 10. klasse. 
  • 1982: Vejle Handelsskole, højere handelseksamen.
  • 1993-2011: Formand for Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening.
  • 1993-: Medlem af bestyrelsen af Dansk Pelsdyravlerforening.
  • 2011-: Formand for Dansk Pelsdyravlerforening og Kopenhagen Fur.
  • 2014-16: Medlem af bestyrelsen i Vejle Boldklub.
  • 2020: Medejer af bl.a. Kollund Minkfarm, Sole Minkfarm, Solskov Minkfarm, Stenagergaard Mink og Thyra Mink med 45.000 tæver og 235.000 minkskind årligt. Medejer af Sole Minkfoder, der producerer foder til cirka 200 minkavlere. Medejer af en række ejendomsselskaber. Medejer af Woodcon, en af Danmarks største producenter af tagspær. Medejer af Guyana Invest, der ejer og udlejer havnearealer til olieindustrien i det caribiske land Guyana.

Faktaboks

Formand for pelsavlerne på 10. år:

  • Tage Pedersen blev formand for Dansk Pelsdyravlerforening i marts 2011. Posten indebærer, at han samtidig er formand for andelsselskabet Kopenhagen Fur, der er verdens største pelsauktionshus.
  • Tage Pedersen afløste Kaj Kristensen, der halvandet år tidligere havde afløst Erik Ugilt Hansen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle