Vi vil være på fornavn med grisen og kun spise lykkelige kyllinger

Fortæl mig lige allerførst, hvordan man kommer fra et jordnært job i en landboforening til at beskæftige sig med noget så fluffy som fremtiden?

Jeg havde været sekretariatschef i Hadsten-Aarhus Landboforening i nogle år og trængte til at lave noget andet. Jeg fik øje på en annonce i avisen, søgte og fik job som fremtidsforsker på Instituttet for Fremtidsforskning. Min tid i landboforeningen og med landmænd har lært mig at tale jordnært og ikke-akademisk. Selve forskningen er hverken fluffy eller hokuspokus, men handler om at spotte trends.

Hvad kan landmænd så forvente sig af 2020?

De danske landmænd stirrer jo ned i en gryde fuld af modsatrettede ting. Forbrugerne tænker både på pris, dyrevelfærd, økologi, klimaansvar og bæredygtighed, som stritter i alle retninger. Det skal landmænd agere i, samtidig med at de skal have en forretning ud af deres landbrug. Landmanden med en slagtekalveproduktion kan jo ikke omstille sig fra den ene dag til den anden, hvis forbrugerne ikke vil spise oksekød.

Men kan du sige noget konkret om, hvad der vil ske?

Her i Aarhus, hvor jeg bor, står unge demonstranter og græder foran slagteriet, fordi dyrene skal dø. Så tendensen er helt klart, at hvis vi endelig skal spise kød, vil vi have en garanti for, at dyrene har haft et godt liv, og det hjælper, hvis kyllingen hedder Karlo og grisen Hugo. De landmænd, der kan se fidusen i det, kommer til at klare sig bedst.

Landmænd har traditionelt den holdning, at fakta stikker følelser. Holder den?

Det får de bare sværere og sværere ved at komme igennem med. På tanken forleden så jeg, at de solgte sandwich med mærkatet »Lavet af lykkelige kyllinger«. Det kan man mene alt muligt om, men vi bevæger os ind i en verden, hvor følelser kommer til at spille meget ind.

Hvad gør man så ved det?

Jeg tror, at fremtiden tilhører de landmænd, der indstiller sig på, at forbrugerne bliver endnu mere drevet af deres følelser. Hvis de også indser, at forbrugerne vil have et forhold til den mad, de spiser, har de aflæst fremtiden godt. Da jeg var i landboforeningen i halvfemserne, var landmænd meget optaget af, om de kunne få økonomi i økologi, eller om de måtte gå fra gården. Det viste sig, at de godt kunne. Dengang som nu handler det om at bevare samfundskontakten og skabe et menneskeligt billede af virksomheden.

Men det er vel ikke alle nye ting, der holder særligt længe?

For et par år siden skulle alle have en fidget spinner mod stress. Dem ser man ikke længere, og det er, fordi det er en af de her diller, der kommer og går. Mit bedste bud er, at vi bliver mere og mere påvirkelige over for forskellige diller. Desværre for landmanden.

Er klimaansvarlighed en dille, der går væk igen?

Man skal holde øje med det, jeg kalder megatrends. Og mit bedste bud er, at klimaansvarlighed er en megatrend, som vi snakker om længe endnu. Måske når vi et mæthedspunkt, og Greta Thunberg bliver opfattet som for rabiat. Men alle kan se, at vejret forandrer sig, og derfor går snakken ikke i sig selv igen. Det er sund fornuft, at landbruget indretter sig på det.

Alle de ting, som vi skal leve op til, stritter jo i modsat retning af hinanden. Hvordan vil det påvirke landbruget?

Konkurrencen er kommet på speed, og vi skal alle sammen helst have 12 i alle fag og en lederstilling, samtidig med at vi tager hånd om dyrene, naturen og klimaet. Kommer det frem, at det koster mere CO2, hvis man spiser økologisk, kan det sagtens blive ugleset at være økolog. Eller hvis nogle stiller spørgsmål ved klimaregnskabet i, at man kører i bil ud til en gårdbutik, kan det også ændre forbruget. I dag opererer man med begreber som tog-pral og fly-skam, så det kan godt blive trendy at tage cyklen til supermarkedet og købe konventionelle fødevarer.

Hvad vil der ske med minkbranchen - er enden nær?

Hvis der er tilstrækkelig mange, der går imod, at vi holder dyr alene for pelsen skyld, og kunstpelse bliver trendy, kan det godt betyde farvel til mink.

Kan vi lære et cowboytrick fra dig om, hvordan man spotter, hvad der vil ske i fremtiden?

Man kan følge influenterne på Instagram, men jeg har et skarpt øje til damebladene. Der sidder en masse kvinder, der er gode til at spotte mikro-trends og forklarer, hvordan man f.eks. skal tackle klimaskam. Hvis de forholder sig kritisk til noget, er det med til at vende en stemning blandt de kvinder, der læser bladene, og som også er med til at ændre forbruget, fordi indkøberne læser med.