Fødevareminister Jacob Jensen kan fredag præsentere en aftale om dyrevelfærd, som kun få partier på Christiansborg ikke er med i. På landbrugsområdet er det ikke lykkedes for de andre partier at få enten ændret, tilføjet eller fjernet meget i forhold til regeringens eget udspil.
Et bredt flertal i Folketinget har fredag skrevet under på en ny dyrevelfærdsaftale, som har fået navnet "Sammen om dyrene".
Aftalen kommer kort efter, at regeringen præsenterede sit udspil til aftalen, og der er i den endelige aftale ikke ændret det store på landbrugsområdet i forhold til udspillet for en måned siden.
Med i aftalen er udover regeringen, SF, Liberal Alliance, De Konservative, De Radikale, Dansk Folkeparti og Alternativet. Kun Enhedslisten og Danmarksdemokraterne er ikke med i aftalen.
Udspillet fra regeringen for en måned siden indeholdt 23 initiativer. Der er kommet otte nye initiativer til den endelige aftale, som dermed indeholder 31 initiativer. Eneste umiddelbare tilføjelser når det kommer til landbrugsdyr i forhold til regeringens udspil for en måned siden er, at det på fjerkræområdet er blevet tilføjet, at der skal undersøges alternativer til aflivning af hanekyllinger.
Der er også tilføjet et afsnit om mink i den endelige aftale, som ikke fremgår af regeringens udspil. Her lyder det, at Fødevarestyrelsen skal føre bedre kontrol med, om reglerne for restriktiv fodring af avlstæver overholdes.
Derudover er det besluttet at ændre veterinærkontrolbekendtgørelsen og afskaffe den anden opfølgende kontrol, som tidligere var obligatorisk efter en overtrædelse i forbindelse med et kontrolbesøg.
Afskaffelsen af den anden opfølgende kontrol kommer efter, at ordningen er blevet kritiseret af blandt andet Danske Svineproducenter og Danske Mælkeproducenter.
Borgerting på vej
Derudover kan nævnes, at der er blevet enighed om, at der skal nedsættes et borgerting for dyrevelfærd, som skal bestå af en repræsentativ gruppe af borgere, der i løbet af 2025 kan komme med anbefalinger på dyrevelfærdsområdet. Til det bliver der afsat 700.000 kroner.
Derudover kan oppositionen til venstre og højre for regeringen glæde sig over, at de har i forhold til regeringens udspil har fået tilføjet initiativer, som handler om, at der er øget støtte til schweisshundeførere, øget bevilling til Dyrenes Vagtcentral, en styrket indsats for katte, forbud mod hold af kaniner i konsumbure og en vidensyntese for fiskevelfærd.
I en pressemeddelelse fra Fødevareministeriet lyder det, at det for fødevareminister Jacob Jensen (V) har været vigtigt, at det er en bred aftale
- Med aftalen – der når helt ud i både staldene og i hjemmet - løfter vi dyrevelfærden og indleder et nyt kapitel for dansk dyrevelfærd. Det er med stolthed i stemmen, at jeg kan sige, at vi har lavet den første dyrevelfærdsaftale, som skal løfte dyrevelfærden i Danmark, siger han.
I aftaleteksten fremgår det, at den bygger på indmeldte ønsker fra partier, erhvervsliv og dyrevelfærdsorganisationer.
Da regeringen i januar præsenterede sit udspil blev det modtaget godt fra L&Fs griseformand Erik Larsen.
- Overordnet set bygger udspillet på mange af de tanker, sektoren gjorde sig, da vi i 2022 lavede vores strategiplan Vision 2050, sagde han, hvilket var i modsætning til den mere lunkne modtagelse hos Danske Svineproducenter.
Også Dyrenes Beskyttelse var i januar kritiske, og her lød det, at der skulle ske meget i forhandlingerne, hvis landbrugsdyrene skal kunne mærke forskel.
Udvalgte punkter fra dyrevelfærdsaftalen:
Dyrevelfærdsaftalen indeholder 31 punkter. Her er den den del, der vedrører produktionsdyr:
Tværgående initiativer:
5. Styrkelse af Det Statslige Dyrevelfærdsmærke
Aftalepartierne er enige om at afsætte 3,5 millioner kroner årligt i 2024-2027 til at fortsætte og styrke arbejdet med dyrevelfærdsmærket. Midlerne anvendes til kampagner, til yderligere styrkelse af Dyrevelfærdsmærket samt til at undersøge muligheden for et mere forpligtende samarbejde med erhvervet.
7. Undersøgelse af strafskærpelser på dyrevelfærdsområdet
Aftalepartierne er enige om, at der er behov for at undersøge retspraksis og identificere mulige strafskærpelser på dyrevelfærdsområdet. Med initiativet skal der sættes fokus på, hvordan dyrevelfærden sikres i tilfælde, hvor personer har brudt loven. Det skal bl.a. undersøges, hvordan strafniveauet kan skærpes f.eks. ved længere fængselsstraffe, højere bødestraffe og med henblik på at udvide muligheden for at frakende retten til at holde dyr.
8. Bedre afrapportering af Dyrevelfærdsrapporten
Fødevarestyrelsen udgiver en årlig rapport med resultater fra dyrevelfærdskontrollen af besætninger. Aftalepartierne er enige om, at rapporten skal udgives hurtigere, og at rapporten skal opdeles i administrative og direkte dyrevelfærdsmæssige overtrædelser.
9. Øget og målrettet dyrevelfærdskontrol med grise og kvæg
Aftalepartierne er enige om at øge kontrolniveauet så en gennemsnitlig grise- eller kvægbesætning som udgangspunkt besøges hvert femte år. Kontrollen fokuseres mod grise- og kvægbesætninger, hvor der er faglig begrundelse for at hæve kontroltrykket.
10. Bedre opgørelsesmetode for antibiotika for produktionsdyr
Hidtil har reduktionsmålsætninger og opgørelsen af antibiotikaforbruget i husdyrsbesætninger været opgjort i kilo aktivt stof. Aftalepartierne er enige om at supplere den nuværende opgørelse i kilo gram aktivt stof med en opgørelse i doser.
11. Borgerting for dyrevelfærd
Aftalepartierne er enige om at styrke den demokratiske inddragelse i dyrevelfærdsmæssige spørgsmål, idet dyrevelfærd generelt er et emne, der optager befolkningen. Derfor nedsættes en repræsentativ gruppe af borgere, der i løbet af 2025 kan komme med anbefalinger på dyrevelfærdsområdet. Aftalepartierne er enige om at afsætte 0,7 millioner kroner i 2025 til betjening af borgertinget.
Initiativer vedrørende grise:
12. Højere overlevelse for pattegrise
Aftalepartierne er enige om, at der er behov for at identificere mulige løsninger til en højere overlevelse for pattegrise, herunder muligheden for at anvende mere robuste avlslinjer samt management-initiativ. Undersøgelsen gennemføres inden udgangen af 2024 med bred inddragelse af relevante aktører, hvorefter aftalekredsen forelægges anbefalinger til drøftelse.
13 Løse søer i farestalde
Aftalepartierne er enige om, at det ikke længere skal være muligt at fiksere søer, bortset fra få dage omkring faring, hvor risikoen for, at soen lægger sig på pattegrisene, er størst. Aftalepartierne er derfor enige om, at nybyggede farestalde skal anlægges med dette for øje, og at udfase anvendelsen af fiksering i eksisterende farestalde. Anvendelsen af eksisterende farestalde udfases med en overgangsperiode, der fastsættes, så initiativet vurderes ikke at udgøre ekspropriation.
14. Uddannelseskrav hos medarbejdere i sobesætninger
Aftalepartierne er enige om at indføre et krav om uddannelse af alle medarbejdere i sobesætninger med mere end 10 søer som supplement til det eksisterende uddannelseskrav for besætningsejere. Uddannelseskravet gennemføres i forbindelse med en ændring af dyrevelfærdsloven.
15. Flere grise med hele haler
Der igangsættes en undersøgelse af muligheden for at indføre en afgift i regi af svineafgiftsfonden, hvor provenuet fordeles til producenter, der kan dokumentere, at de ikke halekuperer. Såfremt afgiftsmodellen har den ønskede effekt, vil aftalepartierne senest 2 år efter etableringen af ordningen vurdere, om modellen kan anvendes til at løse andre dyrevelfærdsmæssige udfordringer, idet afgiften skal håndteres i regi af produktionsafgiftsfonden.
16. Overbrusning i grisestalde
Aftalepartierne er enige om at indføre regler for brug af overbrusningsanlæg for at fremme grisenes velfærd og bl.a. reducere forekomsten af halebid.
17. Bedøvelse forud for kastration af grise
Aftalepartierne er enige om at indføre krav om anvendelse af bedøvelse ved kastration. Krav om forudgående bedøvelse fastsættes i bekendtgørelse.
18. Indsats for højere so-overlevelse
Aftalepartierne er enige om at fastsætte krav om, at besætningsejerne løbende skal holde sig opdateret på sodødeligheden i deres besætninger. Hvis besætningen har overtrådt grænseværdien for sodødelighed over en periode på fire måneder, skal besætningsejeren indhente et ekstra rådgivningsbesøg inden for 30 dage og efterfølgende hver fjerde måned, indtil besætningens sodødelighed er under den fastsatte grænseværdi. Der gennemføres endvidere en afdækning af eksisterende viden vedrørende variation i sæsonbestemt sodødelighed og sodødelighed blandt forskellige avlslinjer. Afdækningen gennemføres af Fødevarestyrelsen under inddragelse af relevante aktører. Det kan f.eks. ske ved afholdelse af en høring.
Initiativer vedrørende kvæg:
19. Flere løsdriftsstalde og udfasning af bindestalde for kødkvæg
Aftalepartierne er enige om at udvide forbuddet mod nybygning af bindestalde til kødkvæg samt at udfase anvendelsen af eksisterende bindestalde. Anvendelsen af eksisterende bindestalde udfases med en overgangsperiode, der fastsættes, så initiativet vurderes ikke at udgøre ekspropriation.
20. Længerevarende smertedækning ved afhorning af kalve
Aftalepartierne er enige om at indføre krav om, at kalve, ud over lokalbedøvelsen, skal have længerevarende smertestillende behandling i forbindelse med afhorning. Krav om længerevarende smertedækning fastsættes i bekendtgørelse.
Initiativer vedrørende fjerkræ:
21. Støtteordning til udfasning af burægproduktion
Aftalepartierne noterer sig, at fødevareministeren i 2023 har taget initiativ til, at der udstedes en bekendtgørelse, der udfaser den danske produktion af buræg pr. 1. juli 2035. Aftalepartierne er enige om, at de producenter, der ønsker at udfase produktionen hurtigere, skal understøttes i dette.
Aftalepartierne er derfor enige om at undersøge muligheden for at oprette en frivillig støtteordning inden for rammerne af landbrugsstøtten, der skal understøtte en udfasning af produktionen af buræg i Danmark før 1. juli 2035. Aftalepartierne er enige om at afsætte 2,5 mio. kr. årligt i 2025 og 2026 til initiativet.
22. Screening mod brystbensfrakturer hos æglæggende høner
Aftalepartierne er enige om at igangsætte en screening af brystbensfrakturer hos æglæggende høner. I muligt omfang indgår racer, der ikke er almindeligt brugt i nuværende produktion f.eks. såkaldte dual-purpose racer. Screeningen har til formål at kortlægge omfanget af brystbensfrakturer og tilvejebringe et bedre grundlag for eventuelle opfølgende initiativ til at modvirke brystbensfrakturer. Aftalepartierne er enige om at afsætte 0,2 mio. kr. årligt i perioden 2024-2027.
23. Markedsføringsindsats for langsommere voksende kyllinger
Med initiativet igangsættes en kampagne i regi af det statslige Dyrevelfærdsmærke. Kampagnen vil have til hensigt at fremme kendskabet til langsommere voksende kyllinger hos forbrugerne. Med Dyrevelfærdsmærket tydeliggøres de dyrevelfærdsmæssige forhold, som slagtekyllinger produceres under. Med kampagnen kommunikeres, hvordan Dyrevelfærdsmærkets 1-, 2- og 3-hjertede produkter er udtryk for bedre dyrevelfærd. Aftalepartierne er enige om at afsætte 1,0 mio. kr. årligt i 2024-2027.
24. Statsligt stop for køb af hurtigt-voksende kyllinger
Aftalepartierne er enige om, at indkøb i regi af statslige kantiner skal have den gode dyrevelfærd for øje. Med initiativet indrettes kommende aftaler, så statens kantiner under Statens Facility Management-ordning ikke har mulighed for at indkøbe hurtigt-voksende kyllinger. Det implementeres ved forhandling af kommende kontrakter.
25. EU-forbud mod hurtigt-voksende kyllinger
Aftalepartierne er enige om, at Danmark på EU-niveau skal arbejde for en udfasning af produktionen af hurtigt-voksende kyllinger. Arbejdet gennemføres bl.a. i forbindelse med, at EU-Kommissionen fremsætter forslag til forordning på dyrevelfærdsområdet.
26. Fokus på dyrevelfærden i den danske slagtekyllingeproduktion
Aftalepartierne er enige om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal belyse de dyrevelfærdsmæssige forhold i den danske slagtekyllingeproduktion. Arbejdsgruppen skal bl.a. samle input fra relevante interessenter og inddrage erfaringer fra Dyrevelfærdsmærket og sammenlignelige lande. Det forventes, at arbejdsgruppen afrapporter inden for 6 måneder fra den officielle nedsættelse.
27. Undersøgelse af alternativer til aflivning af hanekyllinger
Aftalepartierne er enige om at igangsætte en undersøgelse af muligheden for udfasning af denne praksis. Der igangsættes derfor en undersøgelse af alternative tiltag i øvrige lande, f.eks. in-ovo selektering.
Øvrige initiativer:
28. Vidensyntese om fiskevelfærd
Der igangsættes en vidensyntese hos DTU Aqua, der i løbet af 2024 skal afrapportere om dyrevelfærdsmæssige forhold ved opdræt af fisk under danske forhold samt identificere et eventuelt behov for yderligere forskning.
31. Styrket kontrol med fodring af mink
Aftalepartierne er enige om, at Fødevarestyrelsen skal føre bedre kontrol med, om reglerne for restriktiv fodring af avlstæver overholdes. Aftalepartierne noterer sig desuden, at EU-Kommissionen har bestilt en vurdering fra EFSA om dyrevelfærd og pelsdyravl, som forventes fremsat i marts 2025. .
