DC-bestyrelsesmedlemmer lægger afstand til formandens moderniseringsforslag

Flere i Danish Crown-bestyrelsen lægger nu afstand til bestyrelsesformand Erik Bredholts forslag om at fusionere bestyrelserne i slagteriet.

Fire medlemmer Danish Crowns bestyrelse erklærer sig uenige i, at en sammenlægning af bestyrelsernes i Danish Crown vil være en oplagt måde at modernisere ledelsesstrukturen i koncernen.

Det skriver Agriwatch.

Dermed undsiger de bestyrelsesformand Erik Bredholts forslag, som han ellers lancerede tirsdag som et bud på en fremtidig ledelsesmodel for slagteriet.

- Det må stå for Eriks (Bredholt, red.) egen regning. Det er ikke noget, vi har bearbejdet,” siger Thomas Risager Kjær, der har siddet i bestyrelsen i siden 2019 til AgriWatch.

Thomas Risager erklærer sig uenig i forslaget. Ej heller bestyrelsesmedlemmerne Knud Jørgen Lei og Ulrik Bremholm kan se fordelene i forslaget, fremgår det af artiklen.

Sammenlægning og forenkling

Bestyrelsesformand Erik Bredholt har over de seneste dage luftet sine bud på et moderniseret Danish Crown.

Mandag åbnede han dørene for, at eksterne investorer kan blive medejere i nogle af selskabets store datterselskaber.

Tirsddag foreslog han en bestyrelsesfusion, så koncernens to bestyrelser - Amba- og aktieselskabsbestyrelsen - slås sammen.

- Mit forslag er, at vi fusionerer de to bestyrelser og dermed tager et led ud af organisationen. Det vil forenkle og fokusere bestyrelsesarbejdet, og samtidig kan vi åbne for, at andelshaverne får mere direkte indflydelse, forklarede Erik Bredholt til erhvervsmediet Finans.

Begge forslag har indtil videre mødt kritik fra blandt andet griseproducenterne Martin Lund Madsen og Peter Kjær Knudsen.

/rost

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle