Finsk gråmis løb med publikums hjerter

Kælen killing blev som smuk repræsentant for den oprindelige nordiske landracekat Mis Landsskuet 2015

Publikum på førstedagen af Landsskuet rystede ikke på hånden, da der skulle stemmes om publikumsfavoritten Mis Landsskuet 2015 på Jydsk Racekatte Klubs lille, men populære racekatteudstilling.

Den godt fire måneder gamle killing af den oprindelige nordiske landrace Europé, som Eva Køhler fra Aarhus havde fundet over internettet og hentet i Finland, fik næsten dobbelt så mange stemmer som publikumsdystens nummer to.

»Jeg er rigtig, rigtig glad for, at publikum godt kan lide en ’naturlig’ kat med et godt temperament,« siger Eva Køhler, mens publikum samledes omkring den særdeles kælne killing med lykønskninger.

Og hvordan havner en finsk kattekilling så som publikumsfavorit i Herning?

»Den har en rigtig spændende blodlinje, så det var primært stamtavlen, jeg gik efter. Men det er også en flot, stor kat med et rigtig godt temperament til udstillinger,« forklarer den stolte ejer, som tidligere har vundet udstillinger med andre Europé-katte.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle