Flere end 1.000 gårde ramt af ASF i et europæisk land i år

Bosnien-Hercegovina er meget hårdt ramt af afrikansk svinepest. På 14 dage er yderligere 276 besætninger ramt af smitten.

Smitten med afrikansk svinepest spreder sig som en steppebrand flere steder i Østeuropa.

Det står klart ud fra den seneste opgørelse over smittefælde, som EU-Kommissionen udgiver og som Markedsnyt for grisekød omtaler.

Bosnien-Hercegovina har i perioden 23. september til 6. oktober registreret 276 besætninger med smitte, og det bringer det totale antal for året op på 1.145 smitte tamsvinbesætninger. Samtidig er der kun fundet syv inficerede vildsvin.

Bosnien-Hercegovina står ikke alene i Østeuropa med høj smitte. Serbien har i samme periode oplevet 111 nye smittetilfælde i tamsvinbesætninger, mens Kroatien har 91 nye tilfælde i grisebesætninger.

Frem til 6. oktober er der i opgørelsen registreret 3.674 smittede besætninger og 6.450 inficerede vildsvin. Året før var der blot 537 smittede besætninger, men til gengæd 7.442 inficerede vildsvin.

 

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle