Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, mener, landmændene står med gode kort på hånden i forhold til at høste udbyttet af energiproduktionen.
Af Jens Juhl Eriksen, chefredaktør, L&F
Landmændene sidder på en guldgrube i forhold til at producere energi. Den styrke udnytter de bedst ved at stå sammen. De skal holde fast i fællesskabet og for eksempel ikke gå ud og forhandle på egen hånd, men få styrken ved at agere i flok. Det giver et langt bedre udgangspunkt for at få de bedst mulige aftaler. Og i dansk landbrug er man jo netop vant til at arbejde i fællesskaber, i modsætning til i mange andre lande, siger Henning Otte Hansen.
Indflydelse er vigtig
Han vurderer, at den bedste måde at organisere landbrugets energiproduktion er gennem partnerskaber mellem grupper af landmænd og eksterne investorer.
- Jeg tror, det bliver svært at gentage modellen fra andelsselskaberne og bygge op fra grunden. Der vil skulle genereres rigtig meget kapital. Mere sandsynligt er det, at man laver fællesskaber mellem eksterne investorer og landmænd med meget klare spilleregler, hvor landmændene har den bestemmende eller i det mindste en væsentlig indflydelse, mens investorerne er medejere og får del i udbyttet. En form for hybridselskaber.
Mange hensyn
I landbruget tales der ofte om, at de store, landmandsejede andelsvirksomheder skal gå mere ind i energiprojekter. Henning Otte Hansen er forbeholden i forhold til, om det er en klog vej at gå.
- Der ligger en risiko i at sprede sig så meget, som andelsselskaberne vil skulle. Har man den nødvendige specialviden til at kunne blive en succes i energibranchen? Der er mange hensyn at tage, og det er en hårfin balance i forhold til at varetage andelshavernes interesser bedst muligt. Jeg er langtfra sikker på, det vil være den model, der samlet set sikrer landbruget de bedste resultater af energiproduktionen, siger han.
