DanBred: Vi oplever større fremgang for pattegriseoverlevelse end forventet

DanBred oplever betydelig fremgang for pattegriseoverlevelsen i deres avls- og opformeringsbesætninger.

Overlevelsen er stigende for DanBreds tre racer hos avls- og opformeringsbesætningerne.

I sommeren 2022 indførte DanBred to nye egenskaber for pattegriseoverlevelse i avlsmålet - i form af pattegrisenes egen evne til at overleve samt soens evne til at få sine pattegrise til at overleve, og de ændringer har ifølge DanBred vist sig at være utrolig effektiv.

 - Når vi forbedrer pattegrisens egen evne til at overleve, ser vi en hurtig effekt i produktionen på grund af forbedringen i DanBred Duroc. Det betyder, at griseproducenterne, der løber deres søer med Duroc, kan se resultaterne i form af mere livskraftige pattegrise allerede nu, forklarer Anders Vernersen, afdelingschef i Avl & Genetik, Landbrug & Fødevarer.

Resultaterne for overlevelsen hos pattegrisene er de seneste 12 måneder er for Durocs vedkommende gået frem med næsten fem procentpoint i forhold til de foregående 12 måneder. DanBred påpeger, at det er betydeligt mere, end hvad der var forventet, før de nye egenskaber blev en del af avlsselskabets avlsmål.

- Avlsbesætningerne har mærket en stor forskel på pattegrisene de seneste 12 måneder. De oplever, at pattegrisene er mere robuste og ser en stigende pattegriseoverlevelse. Det nye avlsmål kan selvfølgelig ikke alene forklare denne forbedring. Der har været et stort fokus på managementtiltag i alle avlsbesætningerne og især fordring af polte. Tilsvarende vil man forvente at se en forbedring i produktionsbesætningerne, men hvor genetikken heller ikke kan stå alene, forklarer Anders Vernersen.

For Landrace og Yorkshire er forbedringerne på henholdsvis 2,5 og 1 procentpoint. Den langsommere fremgang for hunracerne skyldes, at fremgangen skal gennem avlskernen via opformering, før den når ud til produktionssoen.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle