Drivplade helt uden hulrum til griseflytteri

Massiv drivplade til svineproducenten fra OK Plast.

Firmaet OK Plast i Horsens har udviklet XXL drivplade nr. 127, der er 115 cm lang og 80 cm høj. Vejledende udsalgspris ex. moms er 289 kr. Vægten er på godt 5 kg.

Pladen kan fx anvendes af svineproducenten, når han skal flytte grise fra et staldafsnit til et andet.

Drivpladen er massiv og har den rigtige bredde i forhold til at kunne spærre staldgangen af. Den er udformet med de skråtstillede greb, og firmaet fremhæver, at den massive udformning betyder, at svineproducenten med pladen i hånden kan eliminere risikoen for, at bakterier kan trænge ind i hulrum og føre til smittespredning fra et staldafsnit til et andet. Rengøring af drivpladens overflade kan gøres med fx højtryksrenser.

Den nye drivplade lanceres under varemærket "Young Line" - i lighed med alle andre staldprodukter fra firmaet.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle