Gevinst ved hangrise kan fordufte med bedre bytteforhold

Hvordan bliver økonomien ved produktion af hangrise? 

Som bekendt har både Danish Crown og Tican givet sine producenter mulighed for at levere hangrise, og Tican dertil også immunokastrerede grise. 

- Vi har ikke så mange erfaringer med den type produktion, og det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at falde ud, fortæller Bjarne Knudsen, seniorrådgiver ved SvineRådgivningen.

Han ser på de nye ordninger som en positiv mulighed for producenterne - alene af den grund at de kan slippe for arbejdet med at kastrere. Dertil kommer, at dyrevelfærden bliver forbedret, og at pattegrisedødeligheden vil falde på grund af færre infektioner.

Dog skal producenten påregne lidt højere dødelighed eller bemærkninger på slagteriet hos slagtegrisene på grund af øget rideadfærd og flere slåskampe. Størrelsen af denne effekt er usikker. 

Bjarne Knudsen har kigget begge selskabers afregningsmodeller efter i sømmene, og han har et foreløbigt bud på i hvilken retning pilen peger.

Ved produktion af hangrise regner Seges med en gevinst på godt 4 kr. i gennemsnit på alle grise alene ved at undlade at kastrere. Gevinsten findes ved sparet arbejdstid, sparet udgift til bedøvelse samt reduceret pattegrisedødelighed på grund af færre infektioner.

Der er imidlertid forskelle på afregningsmodellerne for henholdsvis Danish Crown og Tican, og derfor lander bundlinjen også forskelligt.  

DANISH CROWN: ØKONOMI GÅR MOD NUL

For produktion af hangrise til Danish Crown bliver der for en start fratrukket 0,53 øre pr. kg i afregningen. Derudover skal man bide fast i, at den maksimale gennemsnitlige slagtevægt er 87 kg. Hvis ens frasorteringsprocent er under Danish Crowns gennemsnit, kan man gå op på 89 kg.

Gevinsten for hangriseproduktion efter denne model har indtil for nylig været på ca. 10-15 kr. pr. produceret slagtegris i forhold til traditionel produktion på grund af den positive effekt af et lavere foderforbrug og en højere kødprocent. Dette er forudsat en økonomisk optimal leveringsvægt på 89 kg, en notering på 11 kr. og en foderpris på 2,70 kr. pr. FE. I beregningen er forudsat en frasortering på 2,5 procent af hangrisene.

Med de seneste forskydninger til lavere foderpris og højere notering er gevinsten ved hangrise imidlertid stort set forsvundet i DC-modellen, ifølge Bjarne Knudsens beregninger. 

Regnes der med en notering på de nuværende 13,30 kr. pr. kg, en foderpris på 2,25 kr. pr. FE, og en smågrisepris på 670 kr. lander DB for en hangriseproduktion (87 kg) på 93 kr. pr. gris og for traditionelle grise (90 kg) på 94 kr. pr. gris. Ved levering af hangrise på 89 kg er DB 99 kr.   

- Udviklingen til en ringere økonomi for hangrisene skyldes, at det med den højere notering og det billigere foder bedre kan betale sig at øge slagtevægten, og det kan en hangriseproduktion ikke udnytte på grund af vægtgrænsen, forklarer han.

Han pointerer, at producenten ved levering af hangrise på fx 87 eller 89 kg vil have mulighed for at opnå en gevinst ved at få flere grise gennem staldene. Typisk er det dog de integrerede producenter, som vil omlægge til hangriseproduktion, og de kan jo ikke uden videre øge antallet af grise, fremhæver han.

TICAN: PLUS 10-12 KR. PR SLAGTEGRIS

I Ticans afregningsmodel for hangriseproduktion bliver der for en start fratrukket 0,35 kr. fra noteringen. Indtil videre er der ingen øvre vægtgrænse for levering.

Her vil der ved de nuværende bytteforhold med en notering på 13,30 kr. og en foderpris på 2,25 kr. pr. FE kunne opnås en gevinst på 10-12 kr. pr. gris ved hangriseproduktion.

Dette skyldes dels at producenten fortsat vil kunne levere grise med samme økonomisk optimal slagtevægt som traditionelle producenter, dels er der som nævnt et lavere startfradrag i noteringen. Gevinsten er forudsat, at frasorteringen holder sig på 2,5 procente af hangrisene.

For immunokastrerede grise er udgiften til vaccine 22 kr. pr. hangris og altså 11 kr. pr. gris i produktionen. Dermed bliver gevinsten ca. 6-7 kr. pr. gris. Her er forventningen, at producenten undgår adfærdsproblemer i slagtegrisestalden.