Griseproducent om kontroller: Jeg bliver gal, når nogen snakker ned til mig

Jens Gudike Fly Christensen er med i landmandspanelet i Magasinet Svin. I august-udgaven svarer han på, hvor han oplever at få kontrolbesøg.

Hvordan oplever du at få kontrolbesøg?

 

Jens Gudike Fly Christensen,  producerer årligt omkring 21.000 slagtesvin fra flere ejendomme ved Oddense, vest for Skive:

"Med DANISH-kontrol er jeg forberedt på, at de kommer, men er alligevel lidt spændt på, om alt er i orden.

Med Fødevarestyrelsen er det omvendt, for de står bare pludselig på gårdspladsen. Sidste år fik jeg genbesøg to gange, fordi de ved første besøg fandt en gris, der ikke var i orden, og det samme gentog sig ved næste besøg.

Jeg gør alt, hvad jeg kan for, at alle grise er i orden, men med grise på fem ejendomme så kan de nok altid finde noget at kritisere, hvis de leder efter det, og det kan godt gøre mig både træt og bange. 

Ved den lejlighed følte jeg mig virkelig som den lille mand mod systemet. De forsøgte at forklare mig, at jeg skulle tilse mine grise hver dag - som om jeg ikke gør det i forvejen! 

Jeg bliver gal, når nogen snakker ned til mig på den måde. Jeg har trods alt passet grise i 40 år, men jeg ved også, at det nok ikke nytter at blive gal, for det er jo dem, der har fat i den lange ende." 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle