I DB-Tjek finder Velas tit nogle besætninger, der ligger ekstra højt i avlsudgifter ved hjemmeavl i forhold til andre tilsvarende - og det bør få alarmklokkerne til at ringe.
Det påpeger griserådgiver Niels Hegelund i den nyeste udgave af nyhedsbrevet Trynekontakt fra Velas.
De høje udgifter kan der være flere grunde til, fortæller han:
- Besætningen ønsker et højt avlsniveau og køber derfor sæd med højt indeks
- Der bliver lavet uforholdsvis mange avlsløbninger for ikke at mangle polte
Fra for få polte til overproduktion
Niels Hegelund understreger, at der aldrig må mangle polte - og når en grisproducent har prøvet dette én gang, så er der en klar tendens til, at man lægger sig i den anden grøft, og altså får overproduktion af polte via ekstra antal avlsløbninger.
Omkostningen til dette er i første omgang et højere sædindkøb. Men, der kan være andre ulemper ved en overproduktion. Det kræver nemlig, at man er skrap til at sortere de ringeste fra inden indsættelse i poltestalden.
- Ofte er antal poltepladser en mangelvare. Det er de færreste, der har rigeligt plads. Og hvis man så øger sin polteproduktion, fordi man er bange for at have for få polte, så risikerer man at skyde sig selv i foden, ved at forringe kvaliteten af poltene, fordi de går for tæt, påpeger griserådgiveren.
Polte, der ikke har plads nok, får nemlig ikke udviklet deres bentøj ordentligt. Og dermed bliver holdbarheden som so for ringe, og der skal udskiftes nogle flere søer.
Dermed er man kommet ind i en ond spiral - og derfor skal høje avlsudgifter få alarmklokken til at ringe, lyder advarslen fra Niels Hegelund.
Kommentarer