To nye i svinebestyrelse: Hvem er de?

Kim Heiselberg og Knud Kjær Knudsen er nyindvalgt i bestyrelsen hos Danske Svineproducenter.

Bestyrelsen i Danske Svineproducenter fik to helt nye ansigter i sin bestyrelse ved årsmødet 17. januar i form af Kim Heiselberg og Knud Kjær Knudsen.

Vi har set lidt nærmere på, hvem de to nyindvalgte er.

Indvalgt i bestyrelsen er Kim Heiselberg på 40 år og ejer af Hedegaard, der er beliggende ved Lyne, nord for Varde.

Hans produktion omfatter 1.800 søer fordelt på to sites. Der produceres 60.000 30 kgs-grise i to andre sites til eksport.

Medarbejderstaben er på 10 ansatte, og der drives 220 hektar.

Knud Kjær Knudsen er søn af den kendte svineproducent Peter Kjær Knudsen og bror til Kim Kjær Knudsen.

Knud Kjær Knudsen er yngste skud på stammen med sin blot 25 år.

Han ejer Bukkerupgård ved Tølløse, hvor der produceres 30.000 slagtesvin.

Medarbejderstaben er på tre ansatte, og han ejer 150 hektar, der dyrkes i et driftsfællesskab.

Sammen med Knud og Peter er Knud Kjær Knudsen med i drift af 2.700 søer med full line i Danmark og 1.000 søer i Sverige med full line og markdrift på 1.050 hektar.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle