Tyske slagtesvin har fortsat drømmenotering

Den høje tyske slagtesvinenotering fortsætter på 11,55 kr.

Set meed danske briller er noteringen på tyske slagtesvin klart at foretrække.

Noteringen, der er gået kraftigt frem de seneste uger, forbliver på 1,55 euro pr. kg svarende til 11,55 kr. Det er milevidt over den aktuelle danske notering på 8,7 kr.

"Situationen på det tyske slagtesvinemarked er uændret. Udbuddet af slagteklare grise er fortsat lavt og godt efterspurgt. Efter den markante prisstigning i de seneste tre uger trænger markedet imidlertid til en pause. Med års erfaring er nogle markedsinteressenter dog skeptiske i forhold til, om markedet kan holde det nuværende prisniveau på længere sigt," skriver Danske Svineproducenter i en markedsberetning.

På kødmarkedet er der også registreret pæne stigninger, oplyser producentforeningen:

"På kødmarkedet er priserne også steget i de seneste uger, men endnu ikke i samme omfang. I forhold til forrige uge er prisen for hele slagtekroppen steget med 6-7 cent (45-52 øre) pr. kg. Derudover kan der komme nye prispositive impulser, når skoleferien slutter i de øvrige tyske delstater. Det er således ikke forbavsende, at den tyske omsætterorganisation VEZG ikke ændrer den tyske slagtesvinenotering i denne uge".

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle