Tyske smågrise holder sig på 298 kr.

Den tyske notering for smågrise er uændret.

Ganske som forudset i sidste uge, så holder den betydende Nord-West-notering fast i en notering på 35 euro. Inklusiv vægregulering svarer det til en notering på 298 kr.

Der meldes ifølge Danske Svineproducenter, om et stabilt marked for tiden.

»Det europæiske smågrisemarked er fortsat stabilt, og de fleste smågrisenoteringer er uændrede. Nogle tyske slagtesvineproducenter venter med at købe nye grise, fordi de er bekymrede over de stigende foderomkostninger. Den markante prisstigning på det tyske slagtesvinemarked i onsdags har endnu ikke smittet af på smågrisemarkedet. Det er ikke usædvanligt, fordi smågrisenoteringerne plejer at falde på denne årstid. Tyske markedsinteressenter mener, at det er en forudsætning, at opsvinget på det tyske slagtesvinemarked bekræftes og fortsætter, inden det vil have en positiv effekt på smågrisemarkedet«, skriver producentforeningen i en kommentar til smågrisemarkedet.

Næste uge er der heller ikke udsigt til ændringer for noteringen.

»Den tyske VEZG-smågrisenotering indikerer, at Nord-West noteringen sandsynligvis vil være uændret 35 euro (298 kr. inkl. vægtregulering) på mandag, skriver Danske Svineproducenter.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle