Vær klar til uanmeldte tilsyn: Tjek din gyllebeholder

Kommunerne skal hvert år gennemføre mindst to kampagnetilsyn, og i år er der - igen - en del kommuner, der ønsker at tjekke gyllebeholdere for blandt andet at skabe fokus på vigtigheden af flydelaget.

Det er efterår, og dermed er årets gyllesæson også ved at være ovre. Det er derfor vigtigt, at du får kigget til din gyllebeholder. Er der fast flydelag på, eller er lugen i teltoverdækningen lukket?

Sådan lyder opfordringen fra miljørådgiver Kira Langkjer i det seneste nyhedsbrev fra SvineRådgivningen i Herning.

- Utilstrækkeligt eller manglende flydelag på gyllebeholdere og manglende månedlig egenkontrol af flydelag, er de forhold, der oftest indskærpes ved tilsyn, selvom de har været et fokusområde i mange år. 

- Kommunerne skal hvert år gennemføre mindst to kampagnetilsyn, og i år er der - igen - en del kommuner, der ønsker at tjekke gyllebeholdere for blandt andet at skabe fokus på vigtigheden af flydelaget, fortæller Kira Langkjer.

I lovgivningen er det angivet, at hvis der konstateres manglende flydelag ved to miljøtilsyn indenfor tre år, skal kommunen som udgangspunkt meddele et påbud om etablering af teltoverdækning til ejeren af gyllebeholderen.

Det må forventes, at en tilsynskampagne vil kunne give flere påbud omkring manglende flydelag, påpeger Kira Langkjer. 

Hun oplyser, at kommunen ved tilsynet tjekker op på, om gyllebeholderne lever op til kravene og dermed om lugen er lukket, eller om der er fast flydelag på gyllebeholderne.

Ved disse kampagnetilsyn skal der ikke sendes et varsel forud for besøget, så derfor: Tjek din gyllebeholder, lyder anbefalingen fra SvineRådgivningen.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle