Krigen i Ukraine har forfærdelige konsekvenser, men længe før den russiske invasion pegede stigende energipriser i retning af fødevareknaphed for verdens fattigste lande. Er det i grunden gået op for folk, at vi nu med stor sandsynlighed får en omfattende hungersnød om et lille år? Sådan spørger LandbrugsAvisens chefredaktør Christian Friis Hansen i denne kommentar.
Benzin, gas og diesel er steget til rekordhøjder. Fødevarerne nede i supermarkedet bliver stille og roligt dyrere. El-regningen fra det lokale forsyningsselskab giver anledning til belærende snakke med hjemmets teenagere om værdien af at slukke lyset, når man forlader et rum. Jo, også på det helt nære plan begynder vi danskere at mærke konsekvenserne af stigende energipriser.
Men hvis man løfter næsen op fra den hjemlige plovfure og kigger lidt globalt på tingene, tegner sig det uhyggelige billede af nærmest uoverskuelige konsekvenser særligt i verdens fattigste lande. For lad gå, at et franskbrød nede ved bageren bliver 30 eller 40 procent dyrere, det klarer de fleste danskere.
Men nogle steder i verden er virkeligheden lige nu, at priserne på kunstgødning er steget så vildt, at de enten ikke har adgang til eller ikke har råd til denne livsvigtige ressource. Og derfor vil virkeligheden hos dem efter den næste høst være, at der ikke er mad nok. De kommer til at sulte.
Langt den største omkostning ved produktion af kunstgødning, som det gøres i dag, er naturgas, og den er blevet så dyr, at Europas største kunstgødningsproducent, norskejede Yara, i denne uge lukkede to fabrikker og dermed er på halvdelen af sin normale kapacitet. I forvejen har man i Rusland og i Kina, der er verdens største kunstgødningsproducent, for at beskytte den hjemlige fødevareproduktion stort set lukket for eksporten af kunstgødning. I øvrigt en produktion, der, hvis verden igen bliver normal, ikke kan indhentes og dermed for altid vil være tabt.
Det mærker man allerede i Sri Lanka, hvor man ifølge erhvervsmediet Finans af den grund har måttet lade sine rismarker dyrke økologisk med det resultat, at de står gule og visne. En tredjedel af den normale høst ventes her at gå tabt.
Krigen i Ukraine får i øjeblikket skyld for meget, men energipriserne var allerede på himmelflugt i den sidste del af 2021. Og det var de i høj grad, fordi grønne energikilder som el fra vandkraft i Norge og vindmøllestrøm på grund af manglende nedbør og vind svigtede.
Pludselig sidder man rundt omkring i den vestlige verdens regeringskontorer og spørger sig selv, om det i grunden er fornuftigt at udfase den sorte og blå energi, før man har driftsikre alternativer? Vil atomkraft ende med at blive de fattige landes redning?
Bevæger vi os i virkeligheden ikke på grænsen af det etisk forsvarlige, hvis jagten på CO2-reduktioner fører til stigende energipriser og deraf følgende hungersnød for måske millioner af mennesker i de fattigste lande?
