Forsker revsede Eva Kjer – nu roser han landbrugspakken

”Der er tale om småting og en storm i et glas vand i en debat, der er løbet helt af sporet.”

Sådan siger professor Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi - Klima og Vand, under Aarhus Universitet. Han er en af de forskere, der i medierne har luftet sin kritik af Miljø- og Fødevareministeren.

Han står ved sin kritik af Eva Kjer Hansen – som ifølge ham burde have fremlagt kvælstoftallene anderledes - men professoren siger nu, at kritikken er løbet helt af sporet, fordi den øgede kvælstofudledning og dens konsekvens for vandmiljøet overvurderes.

”Den effekt, som landbrugspakken har på kvælstofudledningen over de næste to-tre år, den er så lille, at det er der ingen, der vil kunne måle ude i vandmiljøet på noget tidspunkt,” siger forskeren til Landbrugsavisen.dk.

Faktisk er landbrugspakken helt nødvendig for, at Danmark kan nå dets forpligtelser over for EU's vandrammedirektiv om en bedre økologisk tilstand i fjordene, siger Jørgen E. Olesen.

Kvælstofstigning ophæves

”Det, jeg savner i diskussionen lige nu er, at nogen sætter det her i perspektiv. Sagen er, at der er tale om en mindre stigning i kvælstofudledningen, som jo bliver ophævet i løbet af nogle ganske få år af de nye virkemidler, både de kollektive og de målrettede,” siger Jørgen E. Olesen.

Med landbrugspakken, som regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative vedtog i december, skal kvælstofudledningen fra 2016 reguleres mere målrettet, så man sætter ind lokalt, hvor det giver bedst mening. Det bygger på konklusioner, som Natur- og Landbrugskommissionen fremlagde, og som et bredt flertal i Folketinget har bakket principielt op om.

Som konsekvens skal eksempelvis marker tages ud af drift eller omlægges til skov, græs eller energipil, så der udledes mindre kvælstof til vandmiljøet. Andre virkemidler er vådområder, skal fungere som en form for filter mellem mark og vandløb. Den målrettede regulering begynder at blive rullet ud i 2018-19.

”Det her er jo faktisk en implementering af natur og landbrugskommissionens anbefalinger om at lave en meget mere målrettet regulering, hvor man erstatter regulering på inputsiden, som vi notorisk har set er ineffektivt, til noget, som virker mere målrettet i forhold til at beskytte miljøet. Alt dette er nu glemt, for nu er fokus på, at de første to år giver øget udledning.”

Landbrugspakken gevinst for miljøet

Eva Kjer Hansen har sagt, at Landbrugspakken er en gevinst for miljøet, men hvor det ikke har fremgået tydeligt, at hun mente det samlet set hen over årene. Har hun ret i, at landbrugspakken samlet set er en gevinst for miljøet?

”Ja, det har hun da. For vi får gennemført nye typer tiltag, der specifikt beskytter miljøet, der hvor vi har behov for at beskytte miljøet. Hvis ikke vi kommer i gang med at få lavet de tiltag, så kan vi ikke nå målsætningerne om god økologisk tilstand i fjordene og vandrammedirektivet. Så vidt jeg kan se, så kan det ikke nås med den generelle regulering. Effekten af at reducere gødskningen på udvaskningen er simpelt hen for ringe,” siger Jørgen E. Olesen med henvisning til den nuværende grundsten i vandmiljøreguleringen: Reducerede gødskningsnormer.

Gødske efter økonomisk optimum

Han mener, at det i den store sammenhæng ikke er et problem at afskaffe de reducerede gødskningsnormer, altså at gødske, så høsten bliver optimal (økonomisk optimum).

”Man kan sagtens tillade sig at gå op mod økonomisk optimum, uden at det voldsomt øger udledningen, for det, vi kalder marginaludvaskningen, hvor meget af den tildelte kvælstof, der udledes, ligger omkring en femtedel, altså cirka 20 procent. Går vi tilbage i tiden, så lå den meget højere, omkring en tredjedel. Fordi vi er blevet bedre til at gødske og har et bedre afgrødevalg, så er marginaludvaskningen gået ned,” siger Jørgen E. Olesen.

”Det betyder, at vi skal have flyttet fokus væk fra tiltag, der handler om gødskning, til andre former for tiltag, der reelt reducerer udvaskningen eller fjerner kvælstof i vandmiljøet. Lige præcis dét tager landbrugspakken hånd om. Derfor er det en rigtig god ide. Det, der bare skaber røre, er, at man lemper på gødskningsreglerne, inden de nye tiltag er indført. Det er jo også fordi, at landbruget står i hård økonomisk hård situation. Der skal jo være penge til at gøre gennemføre de nye tiltag,” vurderer forskeren.