Landmand: Sådan yder mine køer over 14.000 kg mælk i en gammel stald

Det kunne lyde som opskriften på en ret træls cocktail: Dybstrøelse i en gammel stald, hvor siderne er faste, og luften kun slipper igennem forskudt træbeklædning.

Men hos Rasmus Kildal, Grevelundsminde ved Grenå, fungerer det. Ret godt, fristes man til at sige.

De velpassede holsteinkøer har i flere år ydet mere end 14.000 kg EKM, celletallet ligger ret stabilt under 100.000 og dækningsbidraget lå i 2019 pænt over 20.000 kr. pr. ko.

Når det trods forudsætningerne ikke går galt, skyldes det management og en bevidsthed om, at en dybstrøelsesmåtte anno 2020 skal passes med omhu.

Masser af luft og halm

Under staldkippen er der monteret fire store ventilatorer, som sommeren igennem sørger for at cirkulere luften og holde temperaturen nede. Rundt om i stalden finder man hjemmelavede vandforstøvere, som hjælper, når varmen er værst. Vippevandere og gamle sprøjtebomme kan sammen med billig vandslange
nemt afkøle køer, er Rasmus Kildals erfaring.

I sommertiden har køerne også adgang til en fold udenfor stalden. Mest for motionens skyld. Faktisk har køerne frit valg mellem stalden og folden i timerne mellem de to daglige malkninger.

»De værste dage er, når luften står stille, og temperaturen er høj. Så kan det komme ud på et, om de står ude i solen eller inde i den varme stald. Det er især på disse dage, at vandforstøverne gør meget gavn«, fortæller Rasmus Kildal.

Kostalden muges ud fire gange om året. Lidt hyppigere om sommeren for at undgå fluer og for at nedsætte temperaturen i halmmåtten.
Selvom stalden med dybstrøelsen giver udfordringer, er Rasmus Kildal også bevidst om den komfort, som halmen og bevægelsesfriheden giver køerne. Nykælverne er eksempelvis ganske få dage i et lille opstartshold, før de sagtens kan klare sig i ko-flokken.

»På en god vinterdag, kan køerne sagtens yde 46 kg EKM i snit. Her kommer dybstrøelsen til sin ret, og vi ser ingen halthed eller klovsygdomme. På en dårlig sommerdag er ydelsen reduceret til 38 kg EKM pr. ko, fordi stalden er for varm", summerer Rasmus Kildal fordele og udfordringer op.

Han slår også fast, at det kræver halm. Masser af halm. I vinterperioden fordeler en skinneophængt strømaskine 18 kg halm pr. ko pr. dag.

»Det kræver også flere arbejdstimer for at opnå gode resultater i gamle rammer, som ikke passer til nutidens behov for rationelle arbejdsgange«, siger Rasmus Kildal.

Læs mere i Magasinet Kvæg, som netop er udkommet.