100 landmænd kom til orienteringsmøde om en ny kartoffelmelsfabrik. Der skal omkring 7.000 hektar jord til at give fabrik de kartofler, der vil danne grundlag for ny industri til sydhavsøerne.
Med opbakning fra landmænd og interessenter kan en kartoffelstivelsesfabrik på Nordfalster meget vel blive en realitet, og flere landmænd kan komme til at dyrke en ny højværdiafgrøde.
Mere end 100 interesserede landmænd dukkede forleden op i Vordingborg for at høre mere om initiativet til at starte en ny kartoffelstivelsesfabrik.
Man havde sat stole frem til 80, så arrangørerne var meget tilfredse med opbakningen.
- Vi er i den spæde start, men det er spændende at se, hvor langt vi kan komme, siger økonomirådgiver Henrik Holm Andersen. Han understreger, at det er absolut ikke en produktion, man kan tage let på. At dyrke stivelseskartofler kræver en del, og det var der også forståelse for på mødet. Det kan ikke etableres ved siden af sin planteavlsbedrift.
Mindst 60 landmænd, der er villige til at investere 5.000 kroner i en forening, skal der til, for at man kan arbejde videre med planerne. Efter mødet var 30 landmænd med på at gå videre med projektet.
Et højere dækningsbidrag
Danske kartoffelstivelsesfabrikker findes i dag kun i Jylland, hvor kartoflerne dyrkes på de mere sandede jorde. Men Business Lolland Falster (BLF) og Niras har sammen med VKST taget initiativ til at undersøge mulighederne for at etablere en stivelsesfabrik på sydhavsøerne.
Niras er rådgivende ingeniører og skal bygge fabrikken, hvis det bliver en realitet.
- Det har vi på grund af den stigende efterspørgsel på kartoffelstivelse i en række industrier, ikke kun i fødevarer som hidtil men også i en lang række produkter, hvor udviklingen tager fart, blot et eksempel er cover til en mobiltelefon, siger økonomirådgiver Henrik Holm Andersen fra VKST, der var VKST's tovholder på mødet, og sammen med en planteavlskonsulent og maskinkonsulent fra VKST holdt oplæg til mødet om mulighederne.
På mødet præsenterede VKST foreløbige beregninger, der indikerer, at kartoffelproduktion på øens mere lerede jorde er en realistisk mulighed og kan være en økonomisk attraktiv afgrøde.
Kartofler er en krævende indsats
De erfarne kartoffelavlere fra Sønderjylland deltog også i mødet og delte deres viden om arbejdet, som kræver utrolig præcision, rettidighed og mange arbejdstimer.
Beregninger viser et DBII på mellem 10.000-20.000 kroner afhængigt af udbytteniveau og pris, så det kan sagtens konkurrere med andre højværdiafgrøder.
- Det kræver en udvidelse af arbejdstimer og arbejdsprocesser sammenlignet med andre afgrøder i vækstsæsonen og den efterfølgende kampagne, hvor kartoflerne transporteres til fabrikkerne, forklarer planteavlskonsulent Bent Buchwald fra VKST, som også deltog i mødet.
- Men beregninger viser et DBII på mellem 10.000-20.000 kr. afhængigt af udbytteniveau og pris, så det kan sagtens konkurrere med vores øvrige højværdiafgrøder. Potentialet er klart størst ved mulighed for vanding, men uden kan der stadig være en meget konkurrenceattraktiv afgrøde i sigte, siger konsulenten fra VKST.
