Mand alvorligt kvæstet efter arbejdsulykke hos grøntsagsproducent

En mand er alvorligt kvæstet efter han blev ramt af en slynge, der optager roer.

En mand er kort før middag blevet alvorligt kvæstet i en arbejdsulykke hos en grøntsagsproducent. Det skriver Nordjyske.

Manden arbejder hos landbrugsvirksomheden Limfjords Danske Rodfrugter i Storvorde, der ligger syd for Aalborg. 

Meldingen til beredskabet lød, at den tilskadekomne, en 34-årig mand fra Litauen, sad fastklemt.

"En mand er ramt og alvorligt skadet af en slynge, som drejer rundt og optager roer", fortæller vagtchef Karsten Højrup Kristensen fra Nordjyllands Politi til avisen.

"Det er meget alvorligt", tilføjer Karsten Højup Kristenen til tv2.dk.

Der udføres livreddende behandling på Aalborg Universitetshospital, hvor manden er blevet kørt til og lagt i kunstig koma.

Arbejdstilsynet er blevet tilkaldt, mens de pårørende i Litauen er blevet underrettet.

Opdateret kl. 14:27 med alder og nationalitet på manden.

Opdateret kl. 10:10 d. 16. januar: Mandens pårørende er nu underrettet.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle