John Deere tærsker første vinterraps - nemt, knastørt og flot udbytte

Det har indtil videre været en nem høst af vinterraps for Tim Legård, der de sidste tre år ikke har haft behov for at sikre sig mod insekter som glimmerbøsse.

Som måske en af de første i det danske land, gik 37-årige Tim Legård i går, tirsdag, i gang med at høste i alt seks hektar vinterraps af sorten DK Exlibris.

Under sidste års tørke høstede Tim Legård også i uge 29. Selvom der er betydelig forskel på vejret, var rapsen altså klar til at blive høstet med en John Deere 2254. Vinterrapsen var skårlagt 12 dage inden høstdagen.

"Det er første gang, jeg dyrker rapsen på denne mark, som jeg har forpagtet. Ellers har jeg dyrket raps siden 2006. Marken har fået en svampesprøjtning, men de sidste tre år har jeg ikke skulle sprøjte mod glimmerbøsser," fortæller Tim Legård, der ejer bedriften på 50 hektar.

Nem høst i år

Faktisk er høstarbejdet på jordtypen JB-2-4 ifølge landmanden gået nemt, og han har hverken haft problemer med græsukrudt, bormangel, svampe eller skadedyr. 

"Der blev sprøjtet mod græsukrudt i efteråret, men ellers har høstarbejdet bare kunne køre og været nem. Der er altid lidt dryssespild, når det bliver skårlagt, men jeg tror, vi har fået det meste med," siger han.

Han skønner, at udbyttet ligger på omkring de gennemsnitlige fire ton råvare med en vandprocent på lidt over otte procent.

De i alt seks hektar vinterraps er blevet læsset af i en container. I morges, onsdag, er det blevet kørt til DLF som aftager. På de resterende hektar, 50 i alt, dyrker Tim Legård også hundegræs, vårbyg og hvede. Hundegræsset fik han høstet i sidste uge.

Til næste års markplan har han udlagt 12 hektar hundegræs i vårbyggen, og så skal der være 16 hektar med raps foruden vårbyg og hvede.

Mere om dette tema

Her kan du se indsendte billeder og læse artikler i forbindelse med LandbrugsAvisen og Gjensidiges årlige konkurrence "Skyd høsten". 

Læs mere om konkurrencen eller deltag med dine egne billeder her

"De næste dage skal gå med at høste raps hos nogle andre, hvor jeg har en høstaftale," siger Tim Legård.

Med det indsendte foto vinder Tim Legård "Skyd Høsten Først" for kategorien raps. Han indkasserer dermed et gavekort til Restaurant Flammen til en værdi af 800 kr.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air drone til en værdi af 7850 kr.: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Skyd høsten 2019 - Sådan gør du

Skyd høsten bedst:

  • 1. præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd høsten-lagkage, værdi 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 29.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Apple iPad WiFi 32GB, værdi 2.280 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller Traktortech, værdi op til 1.114 kr.

Skyd høsten først:

Skyd høsten først og vind et gavekort til Restaurant Flammen til en værdi af 800 kr.

Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.

Skyd bedste video:

Skyd bedste høstvideo og vind et GoPro Hero6 kamera, værdi 2.590 kr.

Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

  • Gå ind på www.landbrugsavisen.dk/skyd-2019
  • Udfyld felterne med information og kontaktoplysninger
  • Upload dit billede (du kan uploade op til tre billeder) eller send din video.

Betingelser for at deltage:

I alle konkurrencer er det en betingelse for at vinde, at ejer, forpagter, driftsleder eller maskinfører på det høstede areal er villig til at fortælle mere om høsten.

Alle indsendte billeder, videoer og kommentarer skal være fra 2019.

Udvalgte billeder og videoer bliver vist på landbrugsavisen.dk, og de bedste fotos bliver trykt i LandbrugsAvisen.

Alle præmier udloddes af LandbrugsAvisen i samarbejde med Gjensidige

Alle, også ikke-landmænd, kan deltage i konkurrencen dog ikke medarbejdere ved LandbrugsMedierne og Gjensidige.LandbrugsAvisen forbeholder sig ret til at anvende indsendte billeder og tekst vederlagsfrit i LandbrugsMediernes trykte og elektroniske medier. Fotos og tekster må ikke fremstå stødende, indeholde klare reklamebudskaber eller krænke ophavsrettigheder. De fulde konkurrencebetingelser kan læses på hjemmesiden.

Emneord Skyd Høsten 2019

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.