Klassisk Ford med presser giver baghjul til moderne "rumskibe"

Henrik Christensen hjælper til hos en midtjysk maskinstation med at presse baller, og det sker i en ældre og driftsikker Ford fra 1989. Jeg elsker den gamle Ford, lyder det fra manden bag rattet.

For Henrik Christensen er det både arbejde og fornøjelse.

Hvert år ved høsttid starter han den gamle Ford 7810 årgang 1989, som er forspændt en Claas Variant 290 presser, også med en del år på bagen - og så bliver der ellers presset baller til den store guldmedalje for kunderne hos maskinstationen RK-Agri.

Onsdag i sidste uge blev der presset rundballer på 12 hektar med vinterbyg ved Demstrup i Midtjylland

"Jeg elsker den gamle Ford frem for de nymodens rumskibe med al deres elektronik, der tit holder stiller med fejl.

Ford´en kører bare, den er driftssikker, og den kommer hjem hver dag", fortæller Henrik Christensen.

"Når man kommer ud til kunder, der kører med store, nye traktorer, griner de lidt, når man kommer med sådan en gammel en. Det kan godt ske, men jeg kører altså alligevel, og den har aldrig nogensinde svigtet", siger han.

Ford 7810´eren med Claas-presser i aktion i vinterbyg. Traktoren er med turbo, og har 130 hk under motorhjelmen. Henrik Christensen sidder i førerhuset, mens han kæreste fotograferer. Foto: Sanne Johnsen

Fast makker i 15 år - og meget fin kapacitet

Henrik Christensen er til daglig fabriksarbejder, men hjælper til med presning af baller hos RK-Agri på timebasis, ca. 150 timer pr. sæson. Han har tidligere været fastansat på maskinstation i mange år.

"Det er kanonhyggeligt i høst at komme af sted, når man har været med i det her cirkus i mange år," siger han.

Han har kørt cirka 15 år med den gamle Ford, de første år med en anden presser, mens Claas-presseren har været den faste makker i omkring syv år, som han husker det.

Man skal ikke tro, at den måske lidt bedagede ekvipage er en kende sløv i betrækket. Tværtimod. Ford-traktoren er med turbo og har 130 hk under hjelmen.

"Jeg kan komme op på at presse 41 rundballer på 1,8 meter i timen, og det er der ikke mange, der når op på, heller ikke nyere traktorer", fastslår Henrik Christensen.

Selv om han foretrækker de klassiske af slagsen, synes han også at det kan være sjovt at køre med nyere traktorer, og en gang imellem får han lejlighed til at køre en New Holland 7280 hos RK-Agri.

Henrik Christensens absolutte favorit er dog i en anden farve. 

"Da jeg var fasansat på maskinstation for nogle år tilbage, havde min chef en IH 1455. Det er mit hjertebarn", siger han.

En balle skal presses om - og Henrik Christensen fikser teknikken. Foto: Sanne Johnsen

 

Med de indsendte fotos deltager Henrik Christensen i konkurrencen "Skyd Høsten Bedst".

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din viden om høstsikkerhed i høstquizzen og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air 2 drone til en værdi af 7.990 kr. Prøv høstquizzen her: www.landbrugsliv.dk   

Faktaboks

Skyd høsten bedst:

  • Præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd høsten-lagkage, værdi 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Beolit 17 ultimativ bluetooth-powerhøjtaler til værdi af ca. 4.000 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller Traktortech, værdi op til 1.492,50 kr.

Skyd høsten først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et SuperGavekort til GoGift, Danmarks største gaveportal på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.

Skyd bedste video:

  • Skyd bedste høstvideo og vind en Apple IPhone 11 Pro 64GB til værdi af ca. 8.499 kr.
  • Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

Emneord Skyd Høsten 2020

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.