Betalt indhold af Danish Agro Machinery

Valg af skårlægger: En klar forbedring af produktet blev afgørende

Hos Allestrup Maskinstation køres der mange CLAAS produkter, heriblandt et skårlæggersæt - en DISCO 1100. Selvom maskinstationen i en årrække har kørt med andre mærker inden for skårlæggere, er de alligevel vendt tilbage til CLAAS særligt pga. den nye knivbjælke, som har forbedret klippekvaliteten markant.

Da Allestrup Maskinstation startede op i 2005 var det med en CLAAS 8550 og en CLAAS LINER 3000. Sidenhen er maskinstationen og samarbejdet med CLAAS vokset, og i dag består maskinparken af to skårlæggersæt, to sprederivere, tre storrivere, tre finsnittere og tre mejetærskere – alle sammen af mærket CLAAS.

”Vi har efterhånden fået en rimelig god erfaring med, at CLAAS gør det godt på grovfoderproduktionen, og desuden ser vi et begrænset reservedels- og dieselforbrug med vores CLAAS produkter.”

Sådan fortæller Henrik Nielsen, der er indehaver af Allestrup Maskinstation nær Hobro, som er et meget kvægtungt område, og derfor er hovedfokus på maskinstationen gylle og grovfoder samt lidt jordbearbejdning. Ca. 80 % af arbejdet er for kvægfolk, mens 20 % er fordelt på svin og planteavl.

”Vi har kørt en sæson med 1100’eren, og til sæson 2019 har vi købt en DISCO 9200 AUTOSWATHER, da vi havde behov for et skårlæggersæt med bånd og dermed endnu større fleksibilitet”, fortæller Henrik Nielsen, og fortsætter:

”Vi kan se, at klippekvaliteten er bedre efter, vi er gået tilbage til CLAAS igen”, fortæller Henrik Nielsen

”Vi startede op i 2005 med en CLAAS skårlæggersæt 8550’er, som vi kørte med i to sæsoner. Siden har vi været forbi andre mærker, men fordi CLAAS fik en ny knivbjælke på skårlæggeren, valgte vi at prøve det igen”.

Den nye knivbjælke kaldet MAX CUT overraskede Henrik Nielsen meget positivt.

”Her har man virkelig tænkt over tingene. Det er et nyt design med forbedret overklip, og den meget holdbare konstruktion giver et rent snit selv ved reduceret omdrejningstal. Og ikke mindst har vi muligheden for at reducere brændstofforbruget. I brochuren nævnes op til 16 % mindre dieselforbrug og 17 % mindre askeindhold – om sidstnævnte gør sig gældende i Himmerland, har jeg ikke belæg for”, fortæller Henrik Nielsen med et glimt i øjet.  

Vi sparer timer på vedligehold

Som tiden er gået, og maskinstationen er vokset, er Henrik Nielsen nu primært kontormand, og han koncentrerer sig om, hvor meget de får ud af maskinerne, og hvordan de kører mest rentabelt. Her er der nogle særlige faktorer, som spiller ind, når der skal skårlægges græs.

”For os handler valget af en CLAAS skårlægger også om, at vedligeholdelsen er minimal. Der er et minimalt servicebehov, og med den nye knivbjælke forventer jeg mange hektar skårlagt. Det betyder også meget, at vi kan spare timer på klargøring og vedligehold”, forklarer Henrik Nielsen, der i sæson har 16 ansatte på maskinstationen.

”Gennem vores brancheforening har vi mulighed for at følge nøgletal på vores drift. Vi fokuserer på nogle få nøgletal som fx driftsomkostninger og vedligehold. Det er vigtige tal, og historikken vejer tungt i beslutningsprocessen ved investering i nyt grej. Som det ser ud pt., ligger vedligeholdelsesomkostninger på 39 kr. pr. time på DISCO sættet.”

Med erfaringerne med DISCO 1100 har Henrik Nielsen til kommende sæson valgt at investere i en ny DISCO skårlægger.

”Vi kan se, at klippekvaliteten er bedre efter, vi er gået tilbage til CLAAS igen”, fortæller Henrik Nielsen og afslutter ”og vores kunder fortæller også, at slåkvaliteten er bedre”.

Emneord sponsoreret, Danish Agro Machinery, CLAAS

Betalt indhold af Danish Agro Machinery

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.