Især inden for rengøring og landbrug samt hotel- og restaurationsbranchen har mange ukrainere fundet arbejde.
Næsten seks ud af ti jobparate ukrainere er i arbejde.
Det viser de seneste tal fra Beskæftigelsesministeriet.
Tallene stammer fra januar og imponerer beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).
- Jeg synes, det er flotte tal. Det vidner om, at rigtig mange - trods svære omstændigheder - har ønsket at komme i arbejde og forsørge sig selv, mens de er i Danmark. Det vil jeg godt kvittere for, siger hun.
Tallene viser, at 7055 ukrainere er kommet i arbejde. Det svarer til 56 procent af de ukrainere, der er kommet til Danmark, og som er i den arbejdsdygtige alder og står til rådighed for arbejdsmarkedet.
1096 af de ukrainere, der er kommet i beskæftigelse, arbejder inden for landbrug, skovbrug og fiskeri. Det er dermed den sektor der beskæftiger tredjeflest ukrainere.
Derudover er det rejsebranchen og brancher som rengøring, hotel og restauration, der har hovedparten af ukrainerne beskæftiget.
Ukrainerne har nydt godt af et brandvarmt arbejdsmarked, der har efterspurgt hænder.
- Selvfølgelig er det nemmere at komme til et fremmed land, hvor man ikke taler sproget og alligevel finde beskæftigelse, når der er mangel på hænder.
- Men det handler også om, at der er en gruppe, der aktivt har opsøgt og grebet de muligheder, der har været, siger Ane Halsboe-Jørgensen.
Det er snart et år siden, at russiske styrker invaderede Ukraine og sendte millioner af ukrainere på flugt.
Siden da har omkring 30.000 ukrainere fundet vej til Danmark, hvor de i kraft af en særlov kan bo og arbejde midlertidigt.
Mangler at se på sprogbarrieren
Graden af beskæftigelse blandt ukrainere ligger ifølge ministeren "højere end hvad vi ellers ser for flygtningegrupper".
- Det vidner om en gruppe, der ikke er så fjern fra det danske, og hvor vi i forvejen havde et arbejdsmarked med mange tusinde ukrainere beskæftiget, som de kunne træde ind i, siger Ane Halsboe-Jørgensen.
Beskæftigelsesministeren ser gerne, at ukrainere også kan brede sig til andre brancher, i takt med at de erhverver flere danskkundskaber.
- Der er brug for at se på sprogbarrieren. Vi er i gang med initiativer, man kan benytte sig af, blandt andet AMU-kurser hvor ukrainere kan få danskundervisning.
- Det er noget af det, der kan gøre, at endnu flere arbejdspladser kan få god gavn af den her gruppe, siger hun.
Særloven gælder to år og udløber til marts 2024. Dog er der mulighed for forlængelse i et år.
Udgangspunktet er, at ukrainerne skal tilbage og være med til at genopbygge deres land, sagde integrations- og udlændingeminister Kaare Dybvad (S) tirsdag til dagbladet Børsen.
/ritzau/
