Driftslederkursus byder sig til igen

Seges-kurset Svinego' Driftsledelse, der starter til september, skal sikre driftsledere bedre kommunikation med udenlandske medarbejdere.

Bedre kommunikation med de udenlandske medarbejdere og motivation af medarbejdere.

Det er en af nogle af de punkter, som deltagerne i Seges-kurset Svinego' Driftsledelse gerne skulle få flere værktøjer til at håndtere og kan tage med sig hjem og bruge i praksis på bedriften.

Kurset udbydes nu igen og løber i september og oktober.

En kursets tidligere deltagere, Marie Noes, der er driftsleder på Tilbæk i Slangerup, har fået flere kommunikative redskaber til en større indsigt i de værdier, hendes udenlandske medarbejdere vægter højt. Kurset har samtidig givet hende værktøjer til, hvordan hun motiverer og flytter sine medarbejdere bedre i hverdagen.

Hun havde på kurset også gavn af at sparre med andre kursusdeltagere om specifikke situationer på bedriften. 
"På kurset talte vi meget om de forskellige situationer, vi hver især har stået i. De udfordringer, man selv har, er ofte ikke noget, man står alene med. Derfor udvekslede vi erfaringer og gav hinanden gode råd", fortæller Marie Noes.

Deltagerne fik udleveret 50 værdikort på kurset med begreber som ærlighed, trofasthed, tro og religion. Kortene skulle være med til at sætte ord på, hvad der prioriteres højest blandt medarbejderne hjemme på de enkelte bedrifter. Det er et værktøj, som Marie Noes har anvendt til få en bedre forståelse af, hvordan hun bedst kommunikerer i dagligdagen.
"Med værdikortene blev jeg blandt andet mere opmærksom på, at retfærdighed er noget, der vægtes højt blandt medarbejderne her på gården. Samtidig var der også andre værdier, som, jeg vidste, havde en høj prioritet hos den enkelte, men det er rart, at mine medarbejdere og jeg har fået sat nogle ord på, hvilke værdier vi hver især har", lyder vurderingen fra Marie Noes.

Kommunikationen betyder meget for den måde, Marie Noes interagerer med sine medarbejdere. Med udenlandske medarbejdere ansat kan der være sprogbarrierer eller kulturforskelle. Det er dog ikke noget, Marie Noes har haft de store udfordringer med på sin arbejdsplads, men nu er hun glad for at have værktøjskassen i orden, hvis disse barrierer skulle opstå.
"Vores medarbejdere er alle under 30, meget engagerede og har alle en universitetsuddannelse. Derfor kræver det, at jeg kan udfordre dem, og kommunikationen er derfor et vigtigt redskab i denne sammenhæng. Selvom der tidligere har været forskellige opfattelser af procedurerne, er det ikke noget, jeg oplever længere, efter at jeg har kunne gøre brug af redskaber fra kurset til at kunne klare disse problematikker", siger hun.

Faktaboks

•    Seges afholder kurset Svinego’ Driftsledelse.•    Kurset er baseret på den nyeste teori med fokus på praktiske værktøjer, som kan styrke ledelseskom-petencerne i hverdagen på produktionen.•    Driftslederen bliver blandt andet klogere på sin ledelsesstil, relationen til medarbejderne, udviklingsmu-lighederne i teamet, motivation af medarbejdere og kommunikation.•    Kurset består af tre moduler fordelt over fem dage.•    Kursuset foregår på dansk og afholdes i september og oktober. •    Deadline for tilmelding er 16. august 2020.•    Læs mere om kurset her. 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle